11 gode bluetooth headset i test

Bluetooth headset test: Bluetooth er en teknologi, som giver dig trådløs lyd fra din mobil. Her finder du dit næste bluetooth headset.

11 gode bluetooth headset i test

_Plantronics Voyager Pro HD & Plantronics M155 Marque_

Plantronics Voyager Pro HD  bluetooth headset test

Pris: 650 kroner.

Plantronics kommer med endnu en forsigtig opdatering af sit Pro-headset. Sidste års nyhed var A2DP-lyd med fuld båndbredde fra mobilens media-apps, og det er selvfølgelig også med i den nye HD-version af deres bluetooth headset.

Lydkvaliteten matcher sine forgængere, men Pro HD har en smart bevægelsessensor, som gør det muligt for headsettet at vide, om det ligger på bordet eller sidder i dit øre. Det betyder, at du ikke får lyden i dit headset, når du besvarer på telefonen, og omvendt. Sensoren sender også en ”pause”-kommando til eksempelvis podcast-afspilleren, hvis du lægger dette bluetooth headset fra dig.

Plantronics Voyager Pro HD

Batteri og elektronik sidder fint samlet omme bag øret og har en fleksibel arm, som går om til hovedtelefon og mikrofonen. Headsettet har dobbeltmikrofoner til effektivt at reducere omgivende støj, og resultatet er ikke langt efter Jawbone Era.

Voyager Pro HD har fået et lidt mere opdateret look med mørkere farver på de grå detaljer, men det er stadig et meget velbygget bluetooth headset med store knapper, der letter brugen.

Voyager Pro HD har en form, der gør, at vægten fordeles bekvemt over øret. Headsettet føles meget lettere end det tal, vægten viser, og headsettet kan klare en hel arbejdsdag – både hvad angår komfort og batterilevetid. Et års abonnement på Vocalyst-tjenesten med avanceret stemmestyring til e-mail og sociale netværk er inkluderet.

Plus: Behageligt. God lyd. Bevægelsessensoren.

Minus: Klodset. Abonnement kræves til visse funktioner.

Karakterer:

Kom i gang: 3 af 6

Materiale og kvalitet: 4 af 6

Funktioner: 5 af 6

Lyd: 5 af 6

Komfort: 4 af 6

Total: 21 af 30

Plantronics M155 Marque bluetooth headset test

Pris: 600 kroner

Marque er et bluetooth headset, der sigter mod iPhone-brugere.

Dette bluetooth headset fås i både sort og hvid og har en svarknap, som minder om iPhones menuknap. Heldigvis er Plantronics ikke gået så vidt som til at bygge headsettet i glas og metal, men fornemmelsen i materialerne er stadig i topklasse – især ørepropperne, som er både stilfulde og samtidig har den helt rigtige hårdhed.

Tilpasningerne til iPhone handler ikke kun om udseende – det er også muligt at se batteriets status ved siden af det sædvanlige batteriikon på din mobil. Plantronics Marque fungerer naturligvis også godt sammen med andre mærker, og det er et let og smidigt bluetooth headset, som sidder godt i øret, også uden bøjle.

Plantronics Marque M155

Lydkvaliteten placerer headsettet lige under testens øverste lag, og der er også understøttelse af A2DP, hvis du vil bruge det til andet end normale mobilopkald.

Dette bluetooth headset kan også oplæse sin status og fortælle dig, hvor mange timer der er tilbage på batteriet, men lydkvaliteten i den indbyggede stemme er overraskende dårlig, i betragtning af hvor god headsettets lyd i øvrigt er.

Plus: Lækkert format. Behageligt.
Minus: Dårlig computerstemme.

Karakterer:

Kom i gang: 4 af 6

Materiale og kvalitet: 5 af 6

Funktioner: 4 af 6

Lyd: 4 af 6

Komfort: 4 af 6

Total: 21 af 30

Flere nyheder om iPhone

Vi blev slet ikke færdige med emnet. Redaktionen kunne ikke lade være. Allerede d. 26/3/2012 gik redaktionen videre med artiklen om Læserdom: Sådan er Sony Xperia S – Følg det videre forløb her. Du finder seneste nyt her.