Cloud tjenester – stor guide til opbevaring i skyen
Hvis du på ferien skulle være så uheldig at miste din telefon og alle dine værdifulde billeder, er skylagring noget, der kan begrænse katastrofen. Ved at sørge for ofte at overføre de billeder, du tager til en skylagringstjeneste, mindsker du risikoen for at miste noget vigtigt, når uheldet er ude.
Det her gælder selvfølgelig ikke kun, når du er ude at rejsen, men er også en god vane at have i hverdagen. Heldigvis er det ret enkelt, og producenterne inkluderer funktionen mere og mere.
Apple har deres iCloud, flere mobilproducenter giver ekstra plads i Dropbox til dine billeder, og Googles lagringstjenester har selvfølgelig stærk tilknytning til telefoner med Android, selvom de også fungerer med iPhone.
Windows Phone fungerer automatisk med Microsofts lagringstjeneste Onedrive (tidligere Skydrive).
Det er let at komme i gang med skylagring. De tjenester, vi har set på, tilbyder gratiskonti fra 2 GB og op, og det behøver ikke tage mere end fem minutter at downloade appen, oprette en konto og lagre de første billeder.
Hvis du har en Windows-mobil eller iPhone, behøver du ikke engang installere en app – henholdsvis Onedrive og iCloud er bygget ind i systemet.
Hvilken tjeneste, der er bedst, afhænger mest af, hvor mest plads du har brug for, og derefter hvilken telefon du har – nogle tjenester understøtter ikke Windows Phone. Både billeder og videoklip kræver ret meget plads. Stilbilleder plejer at ligge på omkring 2-4 MB.
En gratis konto bliver hurtigt fuld, og der er store prisforskelle mellem de forskellige tjenester. Så overvej, om du har brug for en tjeneste, der kan rumme flere års billedproduktion, eller om det er nok, at der er plads til feriebilleder, indtil du kommer hjem og kan gemme dem på en disk.
Læs også: 20 smarte business apps
Skytjenesterne lagrer automatisk billederne fra mobilen, og de fleste tilbyder programmer til computeren, der gør det enkelt at flytte alt til harddisk eller andre lagringsmedier. Med Flickr, Google Drive og iCloud er det mere besværligt at hente billederne ned. Flickr og Google Drive giver til gengæld mange muligheder for at dele og vise billederne – for eksempel på et kort ved hjælp af mobilens geotagging.
På næste side gennemgør vi 9 af de mest kendte og populære cloud tjenester på markedet i dag.
Billig mobilabonnement? Find et her der passer til dine behov