Guide: Sådan kommer du godt i gang med din Android
_Kamera_
Kamera
Kamera
Appen døbt Kamera er den, du skal klikke på for at komme til kamerafunktionerne.
Mange mobiltelefoner har også en dedikeret knap, der gør, at du kommer direkte til kamerafunktionen.
At tage et billede er enkelt, du trykker bare på den aflange, virtuelle knap med et kamera på, eller du trykker på den dedikerede kameraknap, hvis du har sådan en.
Vil du zoome ind, trykker du to fingre mod skærmen og separerer dem. Vil du zoome ud igen, kniber du dem sammen.
Vil du hellere filme, trykker du på knappen til højre for udløserknappen. I appen kan du også vælge forskellige indstillinger, for eksempel om du vil have automatisk blitz, eller om du vil styre den manuelt, om du vil tilføje effekter, skifte ISO, bruger kameraet foran eller bagpå med mere.
Alle disse funktioner finder du længst oppe på skærmen i kamera-appen. Her er for eksempel blitzen i form af et blitzikon, og tandhjulet for mere avancerede indstillinger.
Billeder
I appen galleri finder du derefter de billeder, du har taget, i albums. Holder du fingeren inde på et billede, markeres det, og du kan på den måde markere flere billeder, du vil dele, for eksempel ved at maile billederne til dine venner eller lægge på Facebook.
Tips til 4 fotoapps
Vignette: her er stort set alle effekter og mulige forandringer, du kan forestille dig. Et must i mobilen, selvom den koster omkring 20 kroner.
Color Splash Ex: En ny app, der er super, hvis du vil have noget i billedet til at skille sig ud. Den laver en sorthvid kopi af dit billede, og så kan du, ved at trække fingeren over skærmen, få farven tilbage på de objekter, der skal skille sig ud.
Pro HDR Camera: HDR indebærer, at mobilen tager flere billeder, hvoraf et af dem er overeksponeret, og et er undereksponeret. De sættes sammen til et billede, hvilket hjælper med at give meget bedre billedkvalitet. For cirka 12 kroner får du en app, der er rigtigt god til HDR-billeder.
Instagram: Appen, der har taget verden med storm, har over ti millioner downloads til Android. Instagram gør det let at tage fede billeder og dele dem med sine venner.
I morgen bringer vi begynderguide til iPhone.
Det sidste nye i fortællingen
Tematikken slutter ikke her. Redaktionen har bragt sagen videre. 23/4/2012 var der nyt om emnet i en ny vinkel på Android, iPhone, Meego, Symbian eller Windows Phone – hvilket styresystem er til kvinder? – Forstættelsen i sagen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..