Hastighedstest: Google Pixel 6 Pro vs iPhone 13 Pro Max
Googles Pixel 6 Pro ser ud til at være Googles første rigtige forsøg på en gedigen flagskibstelefon i flere år. Den ser faktisk ud til at kunne konkurrere på alle planer og ikke som tidligere på bare et eller to. Telefonen er allerede sat til salg i en af de håndfuld regioner, hvor Google sælger sine enheder – desværre gælder det ikke Danmark.
Pixel 6 er største mobilsatsning fra Google til dato
Ikke desto mindre er Pixel 6-telefonene det største mobilsats fra Google til dato og noget kan tyde på, at de vil bredere ud med deres telefoner. I hvert fald er de udstyret med Googles helt nye og egen Tensor-processor, hvilket alene viser, at de nu endelig tager produktion af egne telefoner mere seriøst.
Så det kan være interessant at vide mere, hvordan Googles nyeste og hidtil bedste forsøg på et flagskib klarer sig mod Apples tilsvarende. Og heldigvis har PhoneBuff udført en test mellem Pixel 6 Pro og iPhone 13 Pro Max, hvor de kigger på telefonernes hastighed. Det er bare om at spænde sikkerhedsbælterne.
Se også: Bedste priser på telefoner
Pixel 6 Pro vs iPhone 13 Pro Max
Fra begyndelsen tager Pixel-telefonen føringen, men så gør iPhonen comeback og derefter ligger de side om side, indtil iPhonen løber af med sejren i første runde.
Men Pixel-telefonen er kun fire sekunder efter. I testen af RAM-forbruget ligger de to telefoner også meget tæt, men til sidst vinder iPhone 13 Pro Max med seks sekunder.
Så når alt kommer til alt, er Pixel 6 Pro en hurtig telefon, men den slår ikke iPhone 13 Pro Max. I hverdagen er seks sekunders forskel dog næppe noget, man kommer til at mærke, hvis man altså ikke har begge modeller og morer sig med at lade dem konkurrere i alle hverdagens sysler.
Se også: Nyheder om telefoner