HTC One X test – vil meget og kan meget

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Lækker skærm

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Opløsningen på skærmen i HTC One X gør, at den har flere pixel end for eksempel iPhone 4S og Samsung Galaxy S2 – skærmen i Sony Xperia S er lige en tand skarpere, da den har samme skærmopløsning med kun fordelt på 4,3 tommer mod de 4,7 One X. Det er dog mest på papiret, der er forskel – i praksis er det vel nærmest umuligt at se den.

Detaljerigdommen er rigtig god, og jeg sætter især pris på, at HTC ikke har skruet op for farverne, så de bliver overmættede, som jeg oplever, at Samsung gør med deres amoled-skærme.

Her virker farverne mere naturlige. Detaljerigdommen er god, hvilket især sættes på prøve, når jeg ser på fuldstore hjemmesider i browseren og forsøger at læse teksten. Jeg opdager dog, at jeg trods alt er nødt til at zoome lidt ind for at se detaljerne i den mindste tekst.

I webbrowseren kan du have op til seks vinduer i gang samtidig, og støder du på et filmklip, der kræver Flash for at blive afspillet, kan du aktivere det manuelt i menuerne.

På denne måde slipper man for at se Flash-annoncer, når man surfer på sider i almindelighed og i stedet gemme Flash-muligheden og ydeevnen til de tilfælde, hvor man virkelig vil udnytte det.

Smarte detaljer på HTC One X

Ser man på design, har One X et par detaljer, der måske kan skille sig ud fra mængden.

Som helhed synes jeg egentlig ikke, designet skiller sig ud. Dog virker den eksklusiv og velgjort på en måde, som billigere mobiler aldrig gør. De små minimale huller, der er boret til højtaleren, er et eksempel på det, og når man trykker og klemmer på telefonen, er der ikke noget, der knirker – konstruktionen virker rigtig solid.

Fra siden ligner det lidt, at skærmen ligger på ydersiden, for selve telefonen er lidt buet, mens skærmen er lige. Kort sagt kan man mærke, at HTC har arbejdet rigtig grundigt med designet – hardware og software virker bare gennemarbejdet.