Test og anmeldelse af HTC U12+: Mageløs mobil

HTC U12+ understreger endnu en gang, at HTC burde være en magtfaktor i mobilbranchen - U12+ er en fremragende mobil og især kameraet gør den værd at overveje en ekstra gang.

Test og anmeldelse af HTC U12+: Mageløs mobil

HTC U12+ er en magtdemonstration af HTC og viser, at mobilproducenten stadig har relevans på mobilscenen med stærkt kamera, hurtig og brugervenlig brugerflade og stor spiloplevelse. Det er samtidig godt nyt, at flere danske teleselskaber tager telefonen ind i sortiment. Læs vores test og anmeldelse af HTC U12+.

 

HTC U12+ – bedømmelse

Design & Materiale: 9/10
Brugervenlighed: 8/10

Batterilevetid: 9/10
Skærm: 9/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 10/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 10/10
Antennekvalitet: 7/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 88/100

mobil topkarakter logo

Se også: Bedste pris for HTC U12+

Læs hele vores store test og anmeldelse af HTC U12+ herunder. Men først lige et par billeder af HTC U12+ inden vores store test.

test anmeldelse htc u12 plus 2 test anmeldelse htc u12 plus 2 test anmeldelse htc u12 plus 2 test anmeldelse htc u12 plus 2

 

Test og anmeldelse af HTC U12+

Herunder finder du vores store test og anmeldelse af HTC U12+, hvor vi kommer omkring en række af de vigtigste funktioner på en mobil og bedømmer, om de holder vand.

Test & anmeldelse af HTC U12+ – design

HTC U12+ er en godt bygget mobil med glas på begge sider og aluminiumsramme rundt om til at beskytte lidt mod fald. Telefonen er IP68-certificeret og er dermed støvtæt og vandtæt – 1,5 meter dybt vand kan den klare i 30 minutter og altså dermed også et regnskyl.

Bagsiden er nærmest som et spejl og fingeraftryk ses ret tydeligt. Trods de på papiret glatte materialer, så føles den sikker i hånden, når jeg holder den. Jeg har ikke indtryk af, at den er ved at glide ud af hænderne på, når jeg bruger den. U12+ kommer naturligvis med Edge Sense, hvor man kan aktivere forskellige funktioner alt efter, hvordan man trykker eller klemmer på telefonens sider.

Se også: Mobiltelefoner med bedst design

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Brugervenlighed

Lad os bare starte med Edge Sense. Funktionen virker faktisk godt til nogle funktioner, som for eksempel at aktivere kameraet hurtigt uden at skulle trykke på en knap – også at tænde lommelygten fungerer fint i praksis med et klem på telefonen. Der er dog mange andre funktioner, jeg ikke kan vænne mig til at bruge Edge Sense til og det er blandt andet til at aktivere funktioner, der er mere systemorienterede. Så kan jeg faktisk ikke lige huske, hvad det nu er, jeg har indstillet den til – det er mere naturligt, når det gælder kameraet og lommelygten for eksempel.

Ansigtsscanner-funktionen er blevet lidt en skattet funktion for undertegnede – det er altså bare skønt hurtigt at kunne låse op på den måde. Sikkerheden er muligvis ikke helt i top som med en kode eller et mønster, men det er meget bekvemt at bruge i dagligdagen. Og ansigtsscanneren fungerer godt på U12+ – det går lynhurtigt at låse op. Et plus herfra for, at den har særlig funktion til bedre at kunne låse op i mørke.

Brugerfladen er ellers godt og simpelt skruet sammen, selvom det stadig undrer mig, at man scroller ned og ikke til siden inde i app-skuffen. Et lille minus for manglede trådløs opladning og for at jackstikket er væk.

Se også: Mobiltelefoner der er lette at bruge

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Batterilevetid

Batteriet er på 3.500 mAh, hvilket er rigtig fint uden at det sætter nye standarder for batterikapacitet. Der er god batterioptimering og brænder det på – altså man er på 15 procent batteri for eksempel med lange udsigter til at kunne få ladet op, så kan man aktivere Ekstrem strømbesparelsestilstand. Jeg savner at kunne fravælge og tilvælge funktioner efter eget valg i Ekstrem strømbesparelsestilstand – nu er der fem udvalgte funktioner, for eksempel opkald og sms.

U12+ kommer naturligvis med lynopladning og den kan lades op fra 0-100 procent på cirka 1 time og 35 minutter, hvilket også følger niveauet hos de fleste andre high end telefoner.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Skærm

Skærmen på 6 tommer er rigtig fin med gode farver og høj skarphed med 2K-opløsning, 2.880 x 1.440 pixel. Der er tale om en Super LCD-skærm og for det blotte øje er det nærmest umuligt at se forskel sammenlignet med Super AMOLED. Men man får ikke mulighed for en always on-lignende funktion på U12+, som AMOLED ellers kan tilbyde.

Skærmen understøtter også HDR 10, så man kan se HDR-understøttede videoer.

Skærmen reagerer godt på tryk og når jeg scroller og med Gorilla Glass 5 fra Corning får man den hårdest mulige skærmbeskyttelse.

Se også: Sammenlign telefoner med de bedste skærme

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Hastighed i brugerflade

Efterhånden er det svært at finde en topmodel, der hakker og sprutter i brugerfladen – eller bare laver det mindste lille pip, når den presses. HTC U12+ er ingen undtagelse fra den regel. Brugerfladen er Android 8 med HTC Sense UI hen over. Udover, at man i app-skuffen scroller ned og ikke til siden og at man finder BlinkFeed yderst til venstre på startskærmene, så er der ikke lavet de store ændringer i brugerfladen.

Så med Snapdragon 845 og 6 GB RAM + enten 64 eller 128 GB hukommelse indbygget og plads til hukommelseskort op til 400 GB, så får man en mobil med hurtig brugerflade og som også vil have det om 12-18 måneder.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Kamera

Kameraet i HTC U12+ har stort set alle de teknikker, man kan drømme om. Okay, der er ikke tripple kamera som på Huawei P20 Pro, men der sidder et virkelig godt dual kamera med 12 og 16 megapixel med blænde på henholdsvis F/1.8 og 2.6, fasedetektion autofokus, fotolys, optisk billedstabilisering, Gyro-EIS, auto-HDR og 2 gange optisk zoom.

Frontkamera er også af typen dual kamera med 8 + 8 megapixel og blænde F/2.0. På papiret er der altså al mulig grund til at sætte næsen op efter gode billeder.

 

test anmeldelse htc u12 plus 2

Herunder kan du se billeder skudt med HTC U12+.

 

htc u12 plus kamera test landskab

HTC U12+ – test af kamera: Klassisk landskabsbillede med mange gode og skarpe detaljer i både de lyse og mørke dele af billedet. Farverne virker meget naturtro.

 

htc u12 plus kamera test makro

HTC U12+ – test af kamera: Makrobillede, hvor baggrunden er sløret fint uden at overdrive og skabe kunstigt look – dog kunne jeg godt tænke mig en anelse mere sløring. Farverne på figurerne er korrekte og gode

 

htc u12 plus kamera test  mørke uden brug af blit

HTC U12+ – test af kamera: Taget i meget mørkt rum uden brug af fotolys. Blænden er på F/1.8 og jeg synes det er et fint billede omstændighederne taget i betragtning – man kan se motivet og farverne kan også skelnes fint fra hinanden. Blandt andet Galaxy S9-telefonerne tager dog bedre billeder i mørke uden brug af fotolys.

 

htc u12 plus kamera test  med brug af blitz

HTC U12+ – test af kamera: Taget i meget mørkt rum med brug af fotolys. Lyset skydes godt og der er fin skarphed på figurerne og billedet. Farven på den orange figur gengives ikke helt korrekt, men det gør den på den blå figur.

 

kamera test anmeldelse htc u12 plus

HTC U12+ – test af kamera: Portræt. U112+ har en særlig portræt-funktion til at understøtte dual kameraet. Her bliver sløringen god og igen uden at det ser kunstigt ud. Baggrunden sløres godt og tilpas meget og der er gode farver og skarpe detaljer.

 

htc u12 plus kamera test selfie

HTC U12+ – test af kamera: Selfie. Et selfie billede, hvor man kan se, at telefonen tager fint med lys ind og giver et skarpt og detaljerigt billede med korrekt gengivne farver. Dual-kameraet på fronten kan give selfies med bokeh-effekt, hvilket faktisk virker fint i nogle tilfælde. Er vinklen lidt anderledes, risikerer man dog selv at blive sløret hist og pist.

Se også: De bedste mobilkameraer

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Datahastighed

Om et par år begynder 5G-telefonerne at komme til Danmark, men de danske netværk kan slet ikke følge med den kapacitet, som mobiltelefoner tilbyder i dag. HTC U12+ har 4G med 1,2 Gbit/s – hvis du er heldig, tilbyder dit teleselskab snart det halve i teoretisk hastighed.

Med andre ord: Der er mere end rigeligt med 4G-kapacitet på HTC U12+ til surf på nettet, streaming af musik og video og til internetdeling.

Se også: Telefoner med hurtig internet

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Spil

Med en stor skarp skærm, kraftig processor og mange RAM, fin batteritid samt rigtig god placering af højtalere, så får man noget nær den ultimative mobile spillemaskine med U12+. Det er ganske enkelt fornøjeligt at spille skydespil, fodbold, køre racerløb og alt muligt andet på U12+.

Se også: Bedste mobil til spil

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Antenne

Antennen på HTC U12+ er solid uden at være opsigtsvækkende god. Sar-værdien er på 0,66 W/kg, hvilket faktisk er 3 gange højere end på enkelte andre high end telefoner, men betydeligt lavere end andre, for eksempel alle iPhones og flere Huawei-mobiler.

Se også: Mobiltelefoner med god antenne

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Samtalekvalitet

I Københavns området har jeg ikke oplevet problemer med U12+, heller ikke på steder, hvor det ikke er unormalt, at forbindelsen kan drille lidt. Jeg oplever derfor ikke udfald på samtaler og lyden er god i begge ender.

U12+ understøtter både wifi calling og VolTE, men ingen af de danske teleselskaber understøtter teknikkerne på lige denne mobiltelefon, ikke endnu. Det er ellers teknikker, der kan give markant forbedring af samtalekvaliteten.

Se også: Mobiltelefoner med bedste samtalekvalitet

 

Test & anmeldelse af HTC U12+ – Pris

HTC U12+ har en pris fra cirka 6.000 kroner uden abonnement. Ingen af de danske teleselskaber tager U12+ ind i sortiment.

Se de bedste priser for HTC U12+.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Det er lidt ærgerligt, at HTC sætter en pris på 6.000 kroner for U12+. Det gør nok, at nogen ender med at vælge en mobil fra andre brands. Der vil ikke være så høj profit i en pris på 5.000 kroner, men det kunne måske få flere til at købe telefonen.

HTC U12+ er en fremragende mobil – en af de allerbedste på det danske marked lige nu og viser, at HTC stadig er super relevante på mobilscenen, også i Danmark og den er helt sikkert på niveau med de bedste mobiltelefoner.

 

For

  • Flot skærm
  • Fantastisk kamera
  • Hurtig brugerflade

 

Mod

  • Teleselskaber understøtter ikke wifi calling på U12+
  • Mangler trådløs opladning og jackstik-indgang

 

HTC U12+ – specifikationer og funktioner

  • Mål: 156,6 x 73,9 x 8,7 mm
  • Vægt: 188 gram
  • System: Android 8.0 og HTC Sense UI
  • Processor: Snapdragon 845, otte kerner
  • Skærm: 6 tommer, 2.880 x 1.440 pixel, Corning Gorilla Glass 5
  • RAM: 4 GB /6 GB
  • Indbygget hukommelse: 64 GB /128 GB, plads til hukommelseskort op til 400 GB
  • Batteri: 3.500 mAh, lynopladning
  • Datahastighed: 1,2 Gbit/s (4G)
  • Kamera: Dual kamera med 12 og 16 megapixel med blænde F/1.8 og 2.6, fasedetektion autofokus, fotolys, optisk billedstabilisering, Gyro-EIS, auto-HDR og 2 gange optisk zoom.
  • Frontkamera: Dual kamera med 8 + 8 megapixel, f/2.0, auto-HDR
  • Video: 4K
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test af HTC U12+