huawei p10 lite test pris

Test af Huawei P10 Lite – god nok til prisen, men skuffer samtidig

Huawei P10 lite er faktisk den telefon, jeg har set mest frem til at teste her i foråret. Ikke fordi den er ypperst på funktioner, men fordi forgængeren P9 Lite var så fremragende til prisen og stadig er virkelig god og populær. Spørgsmålet er så, om P10 lite kan følge på den den gode P9 lite – det kan den ikke umiddelbart når man ser på specifikationerne på papiret, så spørgsmålet er, om den er bedre i praksis. Læs vores test af anmeldelse af P10 Lite.

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Huawei P10 Lite – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 8/10
Kamera: 6/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 8/10
Spiloplevelse: 8/10
Musikkvalitet: 6/10
Samtalekvalitet: 8/10
Samlet karakter: 77/100

mobil anbefaler

Se også: Bedste pris for Huawei P10 Lite

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Huawei P10 Lite herunder. Men først lige nogle billeder af den nye Huawei P10 Lite.

huawei p10 lite test pris huawei p10 lite test pris huawei p10 lite test pris huawei p10 lite test pris huawei p10 lite test pris

 

Test og anmeldelse af Huawei P10 Lite

Herunder kan du finde vores store test og anmeldelse af Huawei P10 Lite, hvor vi går igennem 10 af de vigtigste funktioner på en mobil, der er afgørende for købet.

 

Test af Huawei P10 Lite – design

Huawei P10 lite har faktisk et pænere design end P10 på grund af coveret på bagsiden. Det ligner glas, men er plastik, men selve designudtrykket er flottere end på P10 med aluminium. Når man trykker på bagsiden, giver P10 lite dog ikke helt samme kvalitetsfornemmelse. Bagsiden suger dog også en del fedtede fingre til sig.

P10 lite er ellers meget neutral i sit udtryk  - skærm på det meste af fronten med den sædvanlige ramme rundt om. Volumentaster og tænd/sluktasten sidder på højreside, i bunden sidder opladerstik (micro-USB) og højtaler, i toppen finder vi jackstik og på bagsiden sidder fingeraftryksscanneren.

 

Test af Huawei P10 Lite – Brugervenlighed

Størrelsen på telefonen gør, at den er forholdsvis let at betjene med én hånd. Det kan være lidt svært at nå det yderste af øverste venstre hjørne med kun én hånd, men meget lettere end på telefoner med større skærme.

Brugerfladen er uden dikkedarer overhovedet stort set. Der er en del af Huaweis egne apps, men de få widgets der ligger på startskærmen kan fjernes på få sekunder og det er meget lige til at gå i gang med at bruge telefonen.

Eneste ting, jeg studsede lidt over var, at besked-ikonet ikke fra start lå fast nederst på skærmen sammen med ikonerne til telefon, kontakter, browser og kamera. Den lå på startskærm 2 og skulle så lige flyttes på plads.

Se også: Telefoner der er lette at bruge

 

Test af Huawei P10 Lite – Batterilevetid

Batterilevetiden er først og fremmest god på grund af det kraftfulde batteri på 3.000 mAh. Det er i hvert fald kraftfuldt for en mobil i denne prisklasse.

Bruger jeg telefonen som wifi-hotspot, løber den selvfølgelig hurtig tør for batteri, men ved normal aktiv brug af telefonen ellers holder den helt fint strøm, ind til jeg går i seng om aftenen.

Se også: Telefoner med lang batteritid

 

Test af Huawei P10 Lite – Skærm

Skærmen er 5,2 tommer med fuld HD-opløsning og den er af typen LCD. Den skærm er fint stor, 5,2 tommer er vel nærmest at betegne som standard i dag på Android-telefoner. Skærmen reagerer fint på tryk og når jeg scroller rundt og farver bliver også gengivet flot.

Lysstyrken i skærmen er rigtig god og jeg kan stå i direkte sollys og sagtens se, hvad der foregår på skærmen.

Se også: Telefoner med bedst skærm

Test af Huawei P10 Lite – Kamera

Det er et standardkamera, der sidder i P10 lite – ikke noget fancy dual kamera her eller noget samarbejde med Leica. Kameraet er på 12 megpaixel med blænde f/2.2 på bagsiden, mens frontkameraet har 8 megapixel og blænde F/2.0. På papiret er frontkameraet altså bedre i mørke, hvilket giver god mening, da man ofte tager selfies i festlig lag og festlig lag foregår ofte, hvor lyset ikke er godt.

P10 lite kan derudover optage video med fuld HD.

Herunder kan du se en række billeder taget med P10 lite i forskellige situationer.

 

P10 Lite – test af kamera: Landskabsbillede. Det er taget under overskyede forhold, så lyset er ikke optimal for et landskabsbillede, men men farverne gengives korrekt og der er fin skarphed og fornuftige detaljer på billedet.

test huawei p10 lite kamera landskab

 

P10 Lite – test af kamera: Makro. Dual dual kamera, selektiv fokus og andre teknikker, så får man ikke den lækre slørethed, man kan få med de dyrere telefoner på markedet på denne type makrobilleder. Går jeg helt tæt på, kan man få mere slørethed på billedet. Farverne gengives helt okay, men de to svampe helt til venstre (grøn og gul) får nogle lidt forvaskede farver.

test huawei p10 lite kamera marko

 

P10 Lite – test af kamera: Mørke med brug af fotolys. Selvom jeg bruger fotolys her, så er billedet forholdsvist mørkt. Farverne gengives heller ikke helt korrekt, men der kommer fint med detaljer med.

test huawei p10 lite kamera mørke med fotolys

 

P10 Lite – test af kamera: Mørke uden brug af fotolys. I mørke uden brug af fotolys klarer P10 lite sig rigtig dårligt. Man kan faktisk intet se på billedet.

test huawei p10 lite kamera mørke uden fotolys

 

P10 Lite – test af kamera: Portræt. Uden dual kamera og en eller anden form for selektiv fokus, er det svært at tage et portrætbillede med P10 lite, hvor man bliver blæst bagover af kvaliteten. Baggrunden står stort set lige så skarp frem som Patricio i forgrunden. Selv om det er overskyet, burde der komme mere lys ind på billedet – særligt ansigtet.

test huawei p10 lite kamera portræt

 

P10 Lite – test af kamera: Selfie. Til selfies synes jeg til gengæld, at P10 lite giver fuld valuta for pengene. Fint med lys på billedet, korrekte farver og udmærkede detaljer.

test huawei p10 lite kamera selfie

 

Se også: Mobil med bedste kamera

 

Test af Huawei P10 Lite – Hastighed i brugerflade

Uden de store forhindringer i brugerfladen og med 4 GB RAM og fin kraftfuld processor, oplever jeg P10 lite som en mobil med hurtig brugerflade.

Både standard-apps og tredjeparts-apps åbnes hurtigt  - kameraet aktiveres hurtigt og har jeg gang i mange apps på én og samme tid, så oplever jeg ikke, at telefonen pludselig bliver mere træg af den grund.

 

Test af Huawei P10 Lite– Datahastighed

Enkelte af de nyeste telefoner har 4G med 1 Gbit/s hastigheder, men det er ret beset unødvendigt for de fleste. P10 lite har 4G med 300 Mbit/s, hvilket er rigeligt til at sikre hurtig mobilt internet til mobilen og også hvis du har 2-3 enheder koblet op på samme tid, der streamer videoer.

Se også: Telefoner med hurtig 4G

 

Test af Huawei P10 Lite – Spil

5,2 tommer skærm med god opløsning og med en kraftig motor til at drive telefonen, så kan jeg uden problemer spille de aller tungeste spil, der er tilgængelige i Google Play. Var skærmen større, ville den selvfølgelig gøre spiloplevelsen bedre, men for en mobil med skærm på 5,2 tommer kan andre dyrere telefoner ikke gøre det bedre.

 

Test af Huawei P10 Lite – Musikkvalitet

Den indbyggede højtaler sidder det sædvanlige trælse sted i bunden af telefonen og peger ud til siden, når man holder telefonen i landskabsstilling. Lyden er ikke rar til musik, men går an til samtaler, hvor man bruger telefonen som speakerphone.

Også til spil er lyden i princippet okay, men spiller man spil i landskskabstilling, så skal man være meget opmærksom på ikke at dække for højtaleren og lyden med pegefingeren.

 

Test af Huawei P10 Lite – Samtalekvalitet

P10 lite har en høj sarværdi, hvilket indikerer en antenne, der må yde meget for at holde signalet og den udsender en del stråling. Men selve forbindelsen og opkoblingen er der ikke noget at sætte en finger på. Den er god og stabil og jeg har fin lydkvalitet og det har den, jeg taler med i den anden ende, også.

Se også: Mobiltelefoner med bedst antenne

 

Test af Huawei P10 lite – Pris

Huawei P10 Lite har lige nu en bedste mindstepris hos teleselskaberne fra cirka 2.400 kroner.

Se også: Sammenlign priser for Huawei P10 Lite

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Huawei P10 Lite giver langt hen ad vejen rigeligt med kvalitet til prisen og vigtige parametre som god skærm, brugervenlighed, lang batteritid og hurtig 4G er mere end godkendt, selvom der faktisk ikke er sket meget siden P9 lite – det viser bare, at P9 lite faktisk har været lidt af en milepæl for billige mobiler.

Et sted skuffer P10 lite særligt og det skyldes nok primært at niveauet på det punkt er steget ganske meget det sidste års tid – kameraet. Er du ude efter en mobil med rigtig godt kamera, så er det ikke P10 lite, du skal gå efter.

 

For:

  • Formatet
  • Batteritiden
  • Skærmen

Mod:

  • Kameraet
  • Den indbyggede højtalere til musik

Test af Huawei P10 Lite – specifikationer og funktioner

Mål: 146,5 x 72 x 7,2 mm
Vægt: 146 gram
System: Android 7.0
Processor: HiSilicon Kirin 658, quadcore 2,1 Ghz, quad core 1,7 Ghz
Skærm: 5,2 tommer, 1920 x 1080
RAM: 4 GB
Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort op til 256 GB
Batteri: 3.000 mAh
Datahastighed: 300 Mbit/s (4G)
Kamera: 12 megapixel, autofokus, fotolys, Aperture F/2.2
Frontkamera: 8 megapixel, F/2.0
Video: Fuld HD
Tilslutninger: MicroUSB 2.0, Bluetooth 4.1, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
GPS: Ja
FM-radio: Ja
NFC: Ja

Se også: Test af Huawei P10 Lite