Hvilken mobil er hurtigst – Samsung Galaxy S8 eller iPhone 7?
Det er jo ikke noget nyt, at Android-telefoner og iPhones bliver sammenlignet med hinanden, og ofte er det den nyeste iPhone mod Samsungs seneste topmodel.
De to selskaber går ofte lidt hånd i hånd med deres lanceringen, selvom det denne gang ikke har været tilfældet. Da den seneste iPhone blev lanceret i efteråret, var den kommende Galaxy S-telefon ikke engang annonceret endnu. Og da Samsung valgte ikke at præsentere Galaxy S8 ved MWC men i stedet lave deres egen event, blev mellemrummet endnu større.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Galaxy S8 vs iPhone 7 – test af hastighed i forskellige grene
Alligevel er det de to mobiler, mange sammenligner med hinanden og vi har fundet en udmærket test af hastigheden på de to telefoner.
På den ene side har vi sydkoreanske Samsung med Galaxy S8 med Qualcomms Snapdragon 835 (den europæiske og danske S8 har Samsungs egen nyeste version af Exynos, men den version, der er testet med er altså Snapdragon 835-versionen) mod californiske Apple med deres iPhone 7 med A10 chip.
Testen består af fem små tests De handler om Video-Editing Speed, App Opening Speed, Camera Launch Time, Wi-Fi Speed og Gaming Performance. Generelt klarede Galaxy S8 sig bedst, undtagen i en test. I testen af hastigheden ved redigering af video løber iPhone 7 med sejren. Der var så stor forskel på de to telefoners hastighed i den gren, at man faktisk må undre sig over, hvad Apple dog har gjort for at opnå en så meget bedre hastighed.
I hvert fald: Du kan se testen mellem Samsung Galaxy S8 og iPhone 7 her.
Se også: Anmeldelser af smartphones