Kameratest: iPhone 5s vs Lumia 1020 vs Xperia Z1 vs HTC One vs Galaxy S4 Zoom
Indstilling og anvendelse
Det er ikke første gang, det sker, men når vi denne gang ser på telefonernes specifikationer, lader producenterne til fuldkommen at have mistet al fornuft, når det handler om, hvor mange megapixel, det er nødvendigt at have.
Heldigvis er der en forklaring. Nokia er ”værst” med deres 41 megapixel i sensoren, men hvis du troede at megapixelkampen havde mistet pusten, kan jeg i hvert fald trøste dig med, at alle de megapixel, der bruges i dag, har et andet anvendelsesområde.
I Nokia Lumia 1020 bruges megapixelene ikke hovedsageligt til at lave gigantiske billeder af alt, du fotograferer, men til at bruge alle de indsamlede pixel til at lave mindre men bedre billeder.
HTC og deres såkaldte ultrapixel har en lignende grundtanke. I Sony Xperia Z1 er der godt 20 megapixel på papiret, men i praksis bliver billederne sjældent så store.
Vælger du for eksempel autofunktionen i kameraindstillingerne med det, Sony kalder ”optimerede indstillinger”, forsvinder muligheden for at tage HDR-billeder eller bruge sceneindstillinger som Nat, Sport, Dokument og så videre. Samsung Galaxy S4 Zoomer er også en, der udmærket sig med sin optiske zoom, der er de andre i testen overlegen.
Når vi ser på hvilke indstillingsmuligheder, de forskellige enheder har, er iPhone som sædvanlig den mest simple. HDR, der jo er en teknik til at få bedre farveomfang, er sammen med fotolampen de eneste rigtige indstillinger, man kan foretage i kamera-appen.
Der er godt nok en række farvefiltre, man kan lægge på billederne, men det handler mere om at forvrænge, a la Instagram.
Når vi tidligere har testet forgængerne til Sony Xperia Z1 har producenten haft fortræffelige brugerflader for kameraet med en kombination af mange muligheder, samtidig med at kameraet ikke er overbelemret med ikoner og den slags.
Med Z1 tager man yderligere et skridt, og det er endnu bedre. Grundtanken er den samme, men dem, der vil lege med flere indstillinger, kan gøre det, og nu er der desuden apps bygget ind i kamera-appen, så man kan tilføre flere funktioner, ud over dem, Sony selv har ordnet.
I dag er der et par apps, men man må antage, at der kommer flere til. I autoindstillingen vælger Xperia Z1 selv scenevalg, for eksempel dokument, modlys eller landskab.
Kameraet i Nokia Lumia 1020 er specielt, og der findes ikke noget lignende i nogen anden telefon.
Det, Nokia har gjort i praksis, er at efterligne den funktion, der er i et rigtigt objektiv, men gjort det med software. Det er avanceret teknik, der ligger bag, og der er jo selvfølgelig risiko for, at det gør selve fotograferingen besværlig for dem, der ikke kender til teknikken.
Det lykkes dog Nokia at undgå dette. I Lumia 1020 er appen Nokia Pro Cam den, der automatisk klarer fotograferingen, når du trykker på kameraknappen, og det gør appen godt.
Man kan sagtens fotografere i autoindstillingen, og dem, der vil lege med indstillinger, hvilket Nokia Lumia 1020s præstationer virkelig inviterer til, kan let gøre det direkte i kamerafunktionen.
Nokias valg med at opdele fotofunktionerne i flere apps, er dog noget forvirrende. Nokia Smart Cam giver en del funktioner, der ikke er tilgængelige i Nokia Pro Cam og omvendt.
Desuden er der også Windows-systemets egen kamera-app uden nogen ekstrafunktioner, så det ville være rart, hvis det bedste fra disse tre foto-apps blev samlet i en.
Samsung Galaxy S4 Zoom har både i udseende og i menuerne meget til fælles med et kompaktkamera. Zoomen betjener du lettest med fokusringen på bagsiden, og der sker, at jeg på mobilmanér bruger volumenknapperne på siden i stedet, men de tager sig kun af volumen og intet andet.
Der er mange forskellige færdige scenevalg, og i ekspertfunktionen har du fuld kontrol over ISO, lukkertid, eksponering og så videre. Der er indstillingerne dog delt op i flere trin med ringe, du trækker i på skærmen, og det kan godt blive lidt for mange trin og bliver ligefrem lidt uoverskueligt til tider.
HTC One har et næsten iPhone-agtigt simpelt menusystem i kameraet, men begynder man først at trykke, åbenbarer der sig flere valgmuligheder.
Netop denne type dybe menusystemer, hvor kamerafunktionen først ikke viser så mange funktioner, er problematiske, eftersom man også, når man vil foretage en lille ændring i indstillingerne, tvinges til at få hele menulisten frem.
Det havde været bedre at gemme ualmindelige indstillinger længere nede og gøre andre mere tilgængelige for hurtigt at kunne komme til dem.