Markedet for genbrugte telefoner står overfor 5G-udfordring
Counterpoint Research advarer om, at efterspørgslen på 5G-telefoner kan få store konsekvenser for markedet for genbrugte telefoner og skabe større efterspørgsel på de mere avancerede og dyrere modeller på bekostning af de billigere segmenter.
Den globale markedsanalysevirksomhed inden for teknologi mener, at 5G-enheder står for 13 procent af salget af brugte mobiler i 2022, men vurderer, at 5G-modellernes popularitet kan presse priserne på genbrugte 4G-telefoner.
Se også: De bedste telefoner på markedet
5G kan sørge for hurtige genbrug af materialer i billigere 4G-telefoner
De nævner, at et skift i retning af de dyrere modeller vil skabe en situation, hvor der kommer store lagre med brugte low-end telefoner.
Det kan dog komme til at betyde, at der vil være bedre mulighed for at genbruge materialerne i telefonerne og skille sig af med resten på en miljørigtig måde.
Se også: Få mest for din brugte mobil
Færre brugte telefoner på udviklingsmarkederne
Problemer med leverandørkæderne fortsatte under hele 2022. Senioranalytiker Glen Cardoza forklarer, at markedet for brugte mobiler stadig har potentiale, men påpegede at den begrænsede produktion især rammer markeder i Sydamerika, Sydøstasien, Indien og Afrika.
Den fortsatte udbredelse af reparationsløsninger til mobiler gør hele problemet værre, mener Cardoza. Det skyldes, at den slags løsninger ofte fokuserer på særlige regioner eller lande og reducerer det antal premium-modeller, der er til rådighed på mindre udviklede markeder.
Forskningschef Jeff Fieldhack nævner også, at modne markeder i 2022 blev favoriseret af de større aktører på markedet for brugte enheder, fordi de havde et større udbud på et presset marked.
Counterpoint Research anser desuden, at kunderne er villige til at ofre perfektion frem for pris og foretrækker ifølge Fieldhack kunne leve med mindre fejl og mangler, hvi prisen er lavere.
Se også: Nyheder om telefoner