Første indtryk af Motorola One
Det mest interessante ved Motorola One er netop, at den er en del af Google Android One-projekt, der sikrer systemopdateringer i tre år – det er usædvanligt for billige Android-mobiler. Den har ellers udmærkede specifikationer krydret med en lav pris. Første indtryk og test af Motorola One.
Efteråret står primært i de dyre high end telefonernes tegn, men der kommer også telefoner i andre prissegmenter, der er værd at kigge på. En af dem, vi har glædet os til at kigge på, er Motorola One.
Motorola One – specifikationer og funktioner
- Mål: 149,9 x 72,2 x 8 mm
- Vægt: 162 gram
- System: Android 8.1 / One
- Processor: Snaprdragon 625, 8 kerner
- Skærm: 5,9 tommer, 1.520 x 720 pixel, skarphed 287 ppi
- RAM: 4 GB
- Indbygget hukommelse: 64 GB + plads til hukommelseskort
- Batteri: 3.000 mAh med lynoplader
- Datahastighed: Ikke oplyst
- Kamera: Dual kamera 13 + 5 megapixel, autofokus, fotolys, blænde f/2.0 + F/2.4, fasedetektionautofokus
- Frontkamera: 8 megapixel, blænde f/2.2
- Video: 4K (2.160p), frontkamera med fuld HD
- Tilslutninger: USB, Bluetooth 5.0, 3,5 mm jackstik, Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n
- GPS: Ja
- FM-radio: ja
- NFC: Ja
Se også: Priser på de bedste Motorola mobiler
Første indtryk og test af Motorola One
Brugerflade med Android One / 8.0
Android One er Googles forsøg på at sikre opdateringer i flere år til selv billige telefoner. Et problem med billige Android-telefoner i særdeleshed har nemlig været, at mobilproducenterne ikke prioriterer opdateringer til telefonerne og derfor går mange i dag rundt med en Android-mobil med forældet software til gene for brugerne og udviklerne, men til mulig gavn for IT-kriminelle, der kan udnytte svagheder i forældede systemer. Motorola One er, som navnet antyder, en del af Googles Android One-projekt.
Selve brugerfladen er der ikke pillet det store ved fra Motorolas side – der er lidt Moto-funktioner af lavpraktisk art, som man kan bruge eller lade være, men derudover er styresystemet ren Android – eller Stock Android, som det hedder på godt moderne danglish. Fra dag 1 er det Android 8.0, der sidder i den, men den bliver snart opdateret til Android 9. Det er ikke verdens vildeste processor og der er ikke rekord mange RAM i telefonen, men takket være den rene Android-brugerflade, glider det hele hurtigt og fint.
Se også: Guide til Motorola telefoner
Skærm
Skærmen er 5,9 tommer og opløsningen er den eneste umiddelbare indvending, jeg lige har til telefonen her i starten af testperioden. Den er nemlig kun med 1520 x 720 pixel, altså det der svarer til HD-opløsning. Det er umiddelbart lige i underkanten for en mobil med den skærmstørrelse.
Skærmen reagerer nu godt på tryk og når jeg scroller rundt i brugerfladen.
Dual kamera
Der sidder et dual kamera med 13 + 5 megapixel og det tager helt i orden portrætbilleder og makrobilleder. En sjov finesse, jeg kan lege med på grund af dual kameraet, er funktionen Spotfarve. Jeg kan vælge lige præcis den farve, der skal fremhæves på et billede, mens alle andre farver så gøres sort/hvid. Det kan give nogle ret fine effekter.
Det er i øvrigt dejligt at se, at der er lynoplader og silikonecover med i æsken fra start.
Test af Motorola One
De næste dage går vi mere i dybden med Motorola One og du kan snart læse den store og fuld test af telefonen her på mobil.nu.
Se også: Test af Motorola mobiler