Nokia N9 test – med kniven for struben

Med kniven for struben viser gamle Nokia, at de stadig kan sætte standarden for smartphones. Nokia N9 er ganske enkelt en god smartphone, men den skæmmes af et kæmpe stort minus.

Nokia N9 test – med kniven for struben

Fundamentet i Nokia N9

Styresystemerne i mobiltelefoner adskiller sig jo en hel del fra hinanden. Nokia har godt nok solgt telefonen N900 med det beslægtede Maemo før, men N9 er noget helt nyt, så vi vil lige gennemgå det grundlæggende i systemet.

For at bevæge sig rundt i systemet og mellem apps i N9 stryger man over skærmen enten fra højre eller venstre. Når du for eksempel er inde i en app, så kan du stryge den til siden, og så havner du på en af de tre startskærme. Dertil kommer du altid, hvis du stryger mod siden, uanset hvor i telefonens funktioner du befinder dig.

Den første startskærm består af ikoner til telefonens funktioner og indstillinger samt apps, du selv har downloadet og installeret. Du scroller nedad for at se dem alle, og du kan holde fingeren inde på et ikon for at slette eller sortere ikonerne, som du vil have dem. Næste startskærm kommer du til, hvis du stryger med fingeren til siden.

fundament

Der finder vi miniaturevinduer af alle applikationer. Det er altså ikke ikonerne, der er der, men det rigtige skærmbillede. Det kan være websiden, du har surfet på i webbrowseren, skærmbilledet fra et spil eller sms-appen, som du efterlod den.

På den tredje startskærm, som du finder, hvis du stryger endnu en gang til siden, vises alle opdateringer fra forskellige funktioner i mobilen. Her samles aktuel vejrudsigt for det sted, hvor du befinder dig, indkomne sms’er, kalenderposter, der er aktuelle, og for eksempel ubesvarede opkald. Her er også Facebook-opdateringer, Twitter og RSS-flow med nyheder eller andre webkilder, du har udvalgt.

Styresystemet i Nokia N9 er MeeGo 1.2 Harmattan, og det betyder selvfølgelig, at apps fra andre systemer som Android og iPhone ikke kan køre i N9. Heller ikke apps fra Nokias tidligere N900 fungerer. Hvor stort udbuddet af apps bliver, er svært at sige, især fordi Nokia tydeligt har sagt, at det er Windows Phone 7, der er deres primære smartphone-system – så det er selvfølgelig det system, der får mest opmærksomhed.

En del kendte apps er dog allerede tilgængelige, og flere kommer inden længe, lover Nokia, der arbejder hårdt på at få flere apps klar til N9.

En række forskellige tjenester og apps er der dog i Nokia N9 på forhånd. Du kan angive din Facebook-konto, Twitter, Flickr, Skype, Google og andet, og så kan du altid være tilgængelig. En indkommende Skype-samtale håndteres for eksempel, præcis som en samtale via mobilnettet, rigtig fint.

Emnet er ikke færdigdebatteret

Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Redaktionen gik videre med historien. 5/10/2011 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med nyheden om Siri skriver, hvad du siger – Forstættelsen om temaet kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.