Nokia X7 test

X7 er en af få touch-mobiler med rigtig karakter. Kortene og bilnavigationen, der indgår, er telefonens største fordel, men trods ny opdateret Symbian, er der stadig ganske langt op til toppen af mobilpoppen.

Nokia X7 test

Anderledes design

Når det handler om touch-mobiler, kan man spørge sig selv om, hvor mange måder de kan formgives på, det er jo mest bare en stor skærm, men X7 skiller sig da lidt ud.

Rillerne på hjørnerne giver mobilen en lidt cool udstråling, og ellers er telefonen flad og afrundet. Den flade forside og den rundede bagside gør, at telefonen ligger godt i hånden, men det er ikke lige så godt for kameraet.

x7

Kameraknappen sidder på den hvælvede bagside, og den sidder for langt fra kanten til, at man kan trykke ordentligt på den, samtidig med at man holder telefonen og skal fotografere. Man bliver ligesom nødt til at trykke lidt skråt indad mod sig selv, og så er det lettere at trykke direkte på skærmen, hvilket heller ikke er godt.

Når man trykker af for at tage et billede, svarer kameraet med det samme, og det skyldes i hvert fald delvis, at telefonen ikke har autofokus. Man behøver altså ikke at standse op halvvejs i trykket på knappen for at fokusere som med andre kameraer, men det er bare at trykke helt ned med det samme.

x7 kamera

Næh, hvor er kameraet hurtigt, tænker vi først og bliver usikre på, om det virkelig tog et billede. I stedet for autofokus har Nokia det, man kalder fixfokus, hvilket i praksis gør, at man ikke kan tage skarpe nærbilleder. Den klarer dog de fleste andre motiver både i stilbillede og som billeder i bevægelse i HD-video hæderligt, men nogen kamerakæmpe er Nokia X7 ikke.

Du kan se masser af billeder skudt med Nokia X7 her.

Mere til historien

Vi måtte absolut følge op på denne historie. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 27/6/2011 fulgte vi op med sagen; Rapport: Android-mobiler størst risiko for at gå i stykker – Den kan læses her. Se også seneste nyt om temaet her.