Sådan anmelder og tester jeg mobiltelefoner
Jeg har gennem de sidste 14 år testet og anmeldt mobiltelefoner her på mobil.nu og har opbygget en stor viden og erfaring omkring de vigtigste parametre, når der skal købes ny mobil. For et par år siden udviklede vi et nyt værktøj til sammenligning af mobiltelefoner på vores søster-website telepristjek.dk. Til værktøjet definererede vi en række af de væsentligste parametre, når man skal købe ny mobil og det har siden været muligt at se, hvordan de enkelte telefoner bliver bedømt på hvert parameter og hvordan telefonen klarer sig i forhold til andre telefoner på samme parameter.
Man kan også se, hvordan den enkelte mobiltelefon klarer sig i forhold til den gennemsnitlige karakter på alle andre bedømte telefoner i værktøjet og det er også muligt at sammenligne to telefoner, man ønsker særlig sammenlignende viden om.
Værktøjet kan også bruges til at finde de bedste telefoner til prisen lige nu og man kan også finde telefoner med bedste kamera, lang batteritid og så videre.
Se også: Sammenlign mobiltelefoner
Sådan bedømmer, tester og anmelder jeg mobiltelefoner
Værktøjet har vi udviklet og finpudset siden lanceringen og nu er det også lagt op på mobil.nu. Jeg vil her forklare, hvordan jeg bedømmer, tester og anmelder mobiltelefoner og hvordan værktøjet hele tiden justerer på karakterene på allerede anmeldte telefoner, når der kommer nye telefoner, som sætter nye standarder på de forskellige parametre.
Alle testparametre får karakter mellem 1-10. 1 er lavest, mens 10 er bedst. Værktøjet og karaktererne er dynamiske og bliver der givet en høj karakter, der sætter nye standarder for det testede parameter, så bliver karaktererne justeret på de tidligere testede telefoner. På den måde får brugeren et aktuelt billede af kvaliteten på de testede mobiltelefoner. En telefon, der fik 10/10 på kameraet, da den kom ud på markedet for to år siden, kan naturligvis ikke have samme kvalitet som en helt ny telefon, der scorer topkarakter i kamera-kategorien.
Herunder gennemgår jeg de 10 kategorier og parametre, som jeg tester mobiltelefoner ud fra.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer
#1 Test og anmeldelse: Design og materiale
Design handler meget om smag og behag, men jeg tester ud fra kvalitet på materialer, om designet er praktisk og anvendeligt samt om det giver en behagelig fornemmelse i hånden, når jeg bruger telefonen.
De fleste telefoner ligner hinanden og derfor er det forfriskende, når der kommer telefoner, der bringer nyt design på bordet. Det er dog vigtigt, at det ikke kun et nyt – det skal også give mening set ud fra en brugsvinkel.
Se også: Mobiltelefoner med bedst design
#2 Test og anmeldelse: Brugervenlighed
Høj brugervenlighed er naturligvis vigtigt på en mobil. Er den for besværlig at bruge, tilbyder den for få muligheder for tilpasning af brugerfladen og lignende, så trækker det ned. Sidder taster og fingeraftryksscanner godt nok placeret, virker ansigtsscanneren, kan man hurtigt aktivere kameraet, kan man have den med ud i regnvejret – det er de lavpraktiske funktioner og muligheder til hverdagsbrug, jeg bedømmer ud fra.
Avancerede funktioner kan være nok så fine, men fungerer de ikke ordentlig, er besværlige at bruge i dagligdagen og de de reelt ingen værdi, så trækker det ned i brugervenligheden.
Se også: Mobiltelefoner der er lette at bruge
#3 Test og anmeldelse: Batterilevetid
Uden mad og drikke duer helten ikke. Mobiltelefoner med kort batterilevetid er ikke meget værd. Jeg kigger på batterikapacitet, muligheder for batterioptimering, oplevet batteriforbrug i det daglige og hvor hurtig man kan lade telefonen op.
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
#4 Test og anmeldelse: Skærm
Skærmen er måske den vigtigste del på en mobil i dag. Den er i hvert fald vinduet ind til alt det, vi kan bruge mobilen til. Jeg kigger på skærmstørrelse, farver, opløsning, skarphed, lysstyrke, hvor hurtig og præcist den reagerer på tryk og hvor robust skærmen er, når jeg tester mobiltelefoner i denne kategori.
Se også: Mobiltelefoner med de bedste skærme
#5 Test og anmeldelse: Kamera
Kameraet ligger altid i top 3, når folk bliver spurgt til de vigtigste funktioner, når de køber ny mobil. Antallet er megapixel er ikke så vigtigt for at få et godt kamera, det er vigtigere med lavt blændetal, at den har EIS eller OIS, at fotolyset skyder godt af og så videre. Jeg tester kameraets kvaliteter på landskabsbilleder, i mørke, på makrobilleder, portrætbilleder og selfies.
Også videokameraet tester jeg for billedkvalitet, farver og lyd. Derudover bedømmer jeg også telefonens kamera ud fra, hvor gode auto- og Pro-indstillinger den har og om kamerabrugerfladen i det hele taget er let at bruge og forstå.
Se også: De bedste kameramobiler
#6 Test og anmeldelse: Hastighed i brugerflade
Hastighed i brugerflade spiller ind på oplevelsen på mange ting på mobilen. Hakker telefonen, når jeg bevæger mig rundt i telefonen, påvirker det brugervenligheden; er spil langsomme om at starte op eller er billedet hakkende, når jeg spiller, påvirker det spilleoplevelsen; er kameraet langsomt om at blive aktiveret, så jeg ikke får de der billeder, der kræver hurtig handling, så ødelægger det min oplevelse af kameraet; og så videre…
Jeg kigger også på evnen til at multitaske – altså evnen til at have gang i mange apps på samme tid.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade
#7 Test og anmeldelse: Datahastighed
Datahastigheden kan være afgørende i nogle situationer – det vigtigste er dog, at hastigheden er stabil. Hellere stabilt på 30 Mbit/s end at hastigheden svinger mellem 2 Mbit/s og 200 Mbit/s.
I dag kommer de fleste telefoner med 4G med mindst 150 Mbit/s, hvilket er rigeligt for de fleste. 4G-hastigheder på 600 eller 900 Mbit/s eller sågar 1,2 Gbit/s virker som overkill, men det viser, at de er klar til brug de næste 2-3 år, hvor videoer og spil kræver større og større båndbredde.
Se også: Mobiltelefoner med hurtigt internet
#8 Test og anmeldelse: Spiloplevelse
Mobilspil er blevet en enorm industri og man kan i dag få fremragende spil til mobiltelefoner – både de simple, der ikke kræver så meget af telefonen og de super avancerede med tung og flot grafik og heftigt gameplay. Mange unge køber i dag mobiltelefoner baseret på den spiloplevelse, de giver og derfor tester og anmelder jeg også i denne kategori.
Jeg tester og anmelder i spilkategorien ud fra, hvor gnidningsløst spillet kører på telefonen, hvordan skærmen er til spil med farver, grafik og trykfølsomhed til styring og også lyden spiller ind i min bedømmelse.
Se også: De bedste mobiltelefoner til spil
#9 Test og anmeldelse: Antennekvalitet
Selvom dagens og fremtidens telefoner kan uhyre mange avancerede ting, så bruger vi stadig mobilen til at tale i. Derfor er antennen vigtig – er man ude på Lars Tyndskids mark, så skal der helst gerne være signal alligevel – særligt, hvis man bor der!
Telefonernes SAR-værdier har ikke deres egen kategori, når jeg giver karakter, men de spiller ind, når jeg bedømmer antennekvaliteten. Høj sar-værdi er lig med høj mobilstråling og betyder også, at telefonen skal bruge mere energi og krudt på at skabe mobilforbindelse. Mobiltelefoner med lav sar-værdi har de bedste antenner og afgiver mindre mobilstråling.
Se også: Mobiltelefoner med bedst antenne
#10 Test og anmeldelse: Samtalekvalitet
Samtalekvaliteten er en forlængelse af antennekvaliteten. Mobiltelefoner med dårlig antenne giver dårlig samtalekvalitet og understøttes VoLTE og wifi calling ikke i mobilen eller af ens teleselskab, så påvirker det også kvaliteten af samtalen.
VoLTE og WiFi calling er nye teknologier, der kan forbedre den oplevede samtalekvalitet – selvom stort set alle nye telefoner understøtter VoLTE og Wifi opkald, så skal de enkelte teleselskaber dog også understøtte teknikkerne i de enkelte telefoner og der gør de langt fra. Derfor spiller dette også ind i min bedømmelse af telefonernes antennekvalitet.
Telefonens højtaler til samtaler og mikrofon er også vigtige for samtalekvaliteten – du skal gerne selv kunne høre, hvad der bliver sagt – og det skal den du taler med også.
Se også: Mobiltelefoner med bedste samtalekvalitet og lyd
Mobiltelefoner jeg tester
Vi tester mobiltelefoner, der er tilgængelige på det danske marked og du finder test og anmeldelser af smartphones fra Apple (iPhone), Samsung, Huawei, Sony, OnePlus, Motorola, LG, HTC, Google, Alcatel og så videre.
Er du nysgerrig efter at vide, hvilke mobiltelefoner der er blandt de bedste lige nu, så se vores guide til de bedste mobiltelefoner.
Danmark er et iPhone-land, og er du interesseret i at se, hvilken iPhone der er bedst, så se vores guide til de bedste iPhones. Derudover kan du også finde guide til de bedste smartphones til prisen eller tjekke min guide til de billigste mobiltelefoner overhovedet lige nu.
Med venlig hilsen,
Steen Jørgensen
Chefredaktør på mobil.nu.
Sidste tilføjelse til sagen
Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. Allerede d. 12/5/2018 publicerede vi en opfølgning med sagen; Test og anmeldelse: Apple Watch series 3 LTE – Bedste smartwatch lige nu! – Du kan læse det videre forløb her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..