Sammenlign mobiltelefoner med nyt online-værktøj på mobil.nu
De fleste, der køber ny mobil, står formentlig og vakler mellem flere modeller, de er interesserede i – derfor har vi her på mobil.nu udviklet et nyt værktøj til at sammenligne mobiltelefoner over for hinanden og til at give oversigt til de bedste telefoner inden for forskellige kategorier. Sammenlign mobiltelefoner og priser med nyt værktøj, inden du køber ny mobil.
Jeg har gennem årene testet rigtig mange telefoner og der findes vitterligt mange telefoner på markedet i dag. Derfor kan det være rigtig svært at finde ud af, hvilken mobil der egentlig er bedst og ikke mindst bedst til prisen og i forhold til andre. Derfor har vi udviklet et værktøj til mobil.nu, hvor alle de telefoner, vi tester, bliver rangeret i forhold til den bedømmelse og karakter, som vi giver dem.
Se også: Sammenlign mobiltelefoner
Sådan tester og bedømmer jeg mobiltelefoner
Jeg tester mobiltelefoner ud fra funktionalitet, kvalitet og pris og jeg tester inden for 10 forskellige kategorier:
- Design
- Brugervenlighed
- Batterilevetid
- Skærm
- Kamera
- Hastighed i brugerflade
- Datahastighed
- Spiloplevelse
- Antennekvalitet
- Samtalekvalitet
Jeg rangordner også telefonerne på deres SAR-værdier – se guide til mobiltelefoners sar-værdier. Hvis du ønsker at læse mere om, hvordan jeg tester i de enkelte kategorier, så kan du læse mere om det her: Test af mobiltelefoner.
Se også: Anmeldelse af smartphones
Sammenlign kvalitet på tværs af parametre og kategorier
Værktøjet på mobil.nu kan bruges til at sammenligne samlet på alle ti testparametre, så du kan se hvilken telefon der samlet bare er bedst, men du kan også vælge at sammenligne på de enkelte kategorier og parametre. Det kan være enten kun på for eksempel kamera, men det kan også være på flere kategorier på samme tid.
Er du på jagt efter en ny mobil med godt kamera, god skærm og lang batteritid, så kan du sammenligne på netop de tre kategorier og så finde de bedste telefoner, der matcher de behov.
Se også: De bedste mobiltelefoner til prisen
Sammenlign også mobiltelefoner ud fra pris
Du kan også tilføje et andet vigtigt parameter, når du sammenligner telefoner, nemlig prisen. Er du for eksempel ude efter en mobil med godt kamera, god skærm og lang batteritid, der samtidig skal have en god pris – det vil sige være billig og samtidig være god – så kan du søge efter dem ved at sætte flueben i kategorien Pris.
For at en telefon kan komme med i betragtning, når man også tager vælger Pris som parameter sammen med andre parametre, så skal telefonen have scoret mindst 8 i karakter for at komme i betragtning.
Se også: Find priser på mobilabonnementer
Sammenlign mobiler med og uden abonnement
Vores nye værktøj sammenligner kvalitet og priser på telefoner både med og uden abonnement. Køber man mobiltelefon med abonnement, kan man tit opnå store mobilrabatter fra teleselskaberne og derved spare penge.
Ofte er det dog lige så billigt at købe mobil uden abonnement – eller billigere – og køber man uden abonnement, kan man også beholde sit nuværende mobilabonnement. Så køb telefon udfra dit temperament og dine behov.
Jeg håber, du får stor nytte af vores nye værktøj til at finde din næste mobil og vi er altid klar til ros & ris og har du input til at forbedre værktøjet, så tøv ikke med at kontakte mig på info@mobilaps.dk.
Med venlig hilsen,
Steen Jørgensen
Chefredaktør på mobil.nu.
Emnet følges op
Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. Efterfølgende d. 17/5/2018 bragte vi en vinkel på Sådan anmelder og tester jeg mobiltelefoner – Klik her for den efterfølgende artikel.. De sidste nyheder om temaet finder du her.