Samsung Galaxy S23 Ultra forbliver den samme – får én stor nyhed
Spekulationerne om S23-serien har allerede været i gang et stykke tid, men fra og med nu kommer vi til at høre mere og mere om de kommende supertelefoner. Med tanke på de mange ændringer, Samsung bød på ved den seneste lancering i S-serien, er det måske ikke så overraskende, at der endnu ikke er så mange rygter om Galaxy S23.
Det lader til, at vi ikke skal forvente os de store, revolutionerende forandringer denne gang, da de fleste af modellerne, og især Galaxy S23 Ultra, formentlig bliver meget lig sine forgængere. Med undtagelse af én ting.
Galaxy S22 Ultra markerede store ændring for Samsungs strategi
Galaxy S22 Ultra bød på et stort hop fremad, da de kom på markedet tidligere i år. I stedet for blot at være den største i S22-flokken, fik den æren af at føre formgivningen og ånden fra Galaxy Note-serien videre. Den er mere aflang i formen og har en indbygget plads til S-Pen, præcis som Galaxy Note-telefonerne.
Den banede vejen for, at Samsung kunne udskifte Galaxy Note-serien med de foldbare Galaxy Z-serier og sende Note-brandet på pension.
Se også: Test af Samsung Galaxy S22
Kan få vildt kamera
Med det in mente er det ikke underligt, hvis Samsung helst ikke vil foretage for store forandringer allerede. Ifølge Ice Universe er udseendet på S23 Ultra i mangt og meget det samme, som vi kender fra S22 Ultra. Det lyder måske umiddelbart ret kedeligt, men der er en detalje, der kan gøre S23 Ultra noget mere interessant.
Vi lader til at være gået in i en æra, hvor mobilkameraerne har taget et stort spring i antal megapixel. Det var ikke længe siden, 64 megapixel var hot, hot, hot, men nu er vi oppe på 200 megapixelkameraer. Samsung var en af de første til at præsentere en sensor på 200 megapixel, så de har ikke tænkt sig at overlade det til Xiaomi og Motorola at sende smartphones på markedet med den slags opløsning, de vil også selv være med.
Ifølge ETNews har Samsung allerede meddelt det til sine samarbejdspartnere på kamerafronten. Det, vi derimod endnu ikke ved, er hvilken 200 megapixelsensor, de vil sætte i Galaxy S23 Ultra. Samsung har to af slagsen, inklusive ISOCELL HP1, der sidder i Motorola X30 Pro.
ISOCELL HP3, er en sensor tiltænkt mellemklassemobiler og lever ikke op til flagskibstandard. Der har været rygter om en ny 200 megapixelsensor, der skal komme senere på året og siges at kunne konkurrere med Sonys 1-tomme 200 megapixel IMX989, der sidder i Xiaomi 12S Ultra. Det skal blive spændende at følge dette kapløb.
Se også: Billigste pris på Samsung S22 Ultra
Forventer Snapdragon 8 Gen 2
Vi har også hørt lidt om de øvrige specifikationer for Galaxy S23 Ultra. Der skal igen være tale om en Super AMOLED skærm på 6,8 tommer og med en opløsning på 3088×1440, og batteriet på 5000 mAh skal også være det samme som i S22 Ultra. Der er en lille forskel på dimensionere, men det skal være så lidt, at det ikke har nogen betydning.
Udover de indvendige opgraderinger til Snapdragon 8 Gen 2 og kamerasensoren på 200 megapixel bliver der altså ikke meget ved S23 Ultra, der kan skabe overskrifter.
Se også: Nyheder om Samsung telefoner