Søg i webbrowser-historikken på Android (Android guide)
Er der noget, Google er gode til, så er det at gemme informationer om ens gøren og laden. Det klinger normalt lidt skummelt, men det kan også være praktisk. For eksempel gemmer den din historik i din webbrowser (med mindre du altså sletter den) på din mobil og så kan du let finde en artikel eller webside, hvor et bestemt søgeord indgår.
Lad os tage et aktuelt eksempel med strejken hos Norwegian, om jeg har læst nogle artikler om og som jeg gerne lige vil læse om igen for at få nogle detaljer omkring strejken på plads. I stedet for at søge på nettet kan jeg så søge i webbrowser-historikken, da jeg ved, jeg læste en relevant artikel om emnet tidligere.
Læs flere guides til Android.
Sådan søger du i historikken i din webbrowser på din Android – jeg tager udgangspunkt i Chrome-webbrowseren.
1. Åbn Chrome og tryk på de tre små prikker øverst til højre for Indstillinger.
2.Tryk så på Historik og tryk på ’Søg i historikken’.
3. Skriv det ønskede søgeord, i dette tilfælde Norwegian.
4.Så dukker en række resultater op og jeg vælger den artikel, jeg mener er den rigtige. Den åbnes så i webbrowseren og kan læses.
Find de bedste priser på nye Android mobiler.