Sony Ericsson Arc test- fremtiden er sikret

Sony Ericsson spændte lidt ben for sig selv, da de for et siden lancerede X10 og lagde en hel bunke egne tilpasninger ind, for det var tilpasningerne, der gjorde det svært for dem at komme med opdateringer, når Google kom med nye Android-versioner. Nu har man lært lektien.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det betyder for dig som bruger, at der er mindre, der adskiller Sony Ericssons telefoner fra en ren Google-version, end der var tidligere. Der er færre tilpasninger, der skiller telefonen ud fra mængden (og nu er der jo masser af Android-telefoner), og der er betydeligt større chance for, at du hurtigt kan få den nyeste version af Android med nye funktioner, lige efter at Google har gjort en sådan tilgængelig.

E-mailen er forbedret i Sony Ericsson Arc, og den store skærm kan man bruge til at få e-mailen i to kolonner. Beskeden vises til højre, og listen med overskrifter til venstre. På den måde udnyttes skærmen (hardware) med tilpasset software. I den kommende Sony Ericsson Xperia Pro med tastatur vælger systemet funktioner, når du trækker tastaturet frem, og Arc har en lignende funktion; man kan mærke, at systemet tilpasser sig til det, man vil.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Kompromisløs autofunktion
Kameraet i Arc, synes jeg også, er særdeles smart. Det er mest autofunktionen i telefonen, der imponerer mig. Jeg har ofte i mobilkameraer set denne funktion som noget af et kompromis. Sådan er det slet ikke i Sony Ericsson Arc. I stedet for at autofunktionen er et middelmådigt kompromis, så oplever jeg det, som om Sony Ericsson Arc analyserer motivet og derefter vælger den motivindstilling, der passer bedst, og så bruger den.

Kommer jeg til at holde hånden foran linsen, stiller den om til makro; så snart jeg fjerner hånden, tilpasser den motivindstillingerne til de nye forhold. Det vigtigste er selvfølgelig ikke oplevelsen, når man tager billedet, men hvordan billeder og film i virkeligheden ser ud. Jeg vender tilbage til det.

Du kan se masser af billeder skudt med Sony Ericsson Arc her.

For inden selve billedet er klar, udfylder skærmen en vigtig funktion. Den er jo søgeren, og når man tager billeder, især i mørke, ser man betydeligt bedre på skærmen på Xperia Arc, end man gør på mange andre telefoner.