Test af Sony Xperia M5: Alt godt fra Sony-fronten – selv prisen!

Sony Xperia M5 har en pris som en midend mobil, men på flere punkter har den funktioner som en highend mobil. Læs vores store test af Xperia M5.

Test af Sony Xperia M5: Alt godt fra Sony-fronten – selv prisen!

Sony Xperia M5 prøver kræfter i den lidt svære mellemgruppe af mobiltelefoner, der ikke er super billige og ikke har de ypperste specifikationer, men samtidig har en pris, hvor man kan tøve med at gøre et køb. Men vores tes af Xperia M5 viser, at den langt hen ad vejen kan matche mange topmodeller og det til en rigtig god pris.

Sony Xperia M5 er kort summeret op en flot mobil, der virker godt bygget, har et godt kamera og en flot skærm og hurtig 4G og den vil være en god oplevelse for stort set alle.

 

Læs vores test og anmeldelse af Sony Xperia M5.

Sony Xperia M5 – bedømmelse

Design & Materiale: 9/10
Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 9/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 8/10
Datahastighed: 8/10
Spiloplevelse: 9/10
Musikkvalitet: 7/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 81/100

mobil anbefaler logo

 

Se også: Bedste pris for Sony Xperia M5

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Sony Xperia M5 herunder.

Men først nogle billeder, vi har taget af Xperia M5.

sony xperia m5 test prissony xperia m5 test pris sony xperia m5 test pris sony xperia m5 test pris sony xperia m5 test pris sony xperia m5 test pris sony xperia m5 test pris

Test og anmeldelse af Sony Xperia M5 

 

Test af Sony Xperia M5 – design

Den version, vi har modtaget af Xperia M5, er i guld. Ikke farven, jeg selv havde valgt, hvis jeg skulle købe, men den er faktisk ikke så vulgær, som man kunne frygte.

Selve telefonen føles velbygget med elegante detaljer. Vægten er god med 142,5 gram og tykkelsen på 7,6 millimeter passer godt i hånden sammen med de afrundede kanter.

Xperia M5 er naturligvis vandtæt ned til 1,5 meter i 30 minutter.

 

Test af Sony Xperia M5 – Brugervenlighed

Skærm på 5 tommer er efterhånden standard og størrelsen på telefonen gør, at Xperia Z5 er fin at betjene med én hånd.

Android 5.1 vil de fleste kende og kunne betjene uden problemer, men der følger en del Sony-specifikke apps og widgets med fra start på startskærmene, som man må afinstallere, hvis man ikke vil tage dem i brug.

Det er uklart, om Xperia M5 kan opgraderes til Android 6.0 på et senere tidspunkt.

 

Test af Sony Xperia M5 – Batterilevetid

2.600 mAh batteri er ingen katastrofe, det ser vi også på andre mobiltelefoner som for eksempel Samsung Galaxy S6.

Sony har en rigtig god batterisparefunktion med deres Stamina-tilstand, hvor telefonen slukker for Wi-Fi og mobildata, når skærmen er slukket. Med Stamina kan man samtidig begrænse telefonens ydeevne for også at spare strøm.  De her ting fungerer faktisk godt, uden at det generer min daglige brug med mobilen.

Batterilevetiden kan dermed reguleres og jeg oplever ofte at have omkring 20 procent batteri tilbage, når jeg går i seng om aftenen. Men streamer man meget via mobilen, enten direkte på mobilen eller ved at bruge den til Wi-Fi hotspot til ens tablet, computer eller fjernsyn, så bruger man hurtigere batteri.

 

Test af Sony Xperia M5 – Skærm

5 tommer og fuld HD – det er en rigtig god mainstream-kombination. God størrelse og skarp skærm, der vil være rigeligt til langt de fleste. Farverne er fine.

Jeg oplever ikke betragtningsvinklen som fantastisk, men det har jeg det sådan set godt med, da for eksempel folk ved siden af mig i toget ikke kan kigge med på skærmen, uden det bliver pinligt for dem af vride nakken helt af led for at være med på en kigger.

Skærmen reagerer godt på tryk og når man swiper.

 

Test af Sony Xperia M5 – Kamera

Der sidder hele 21 megapixel i Xperia M5. Antallet af megapixel afgør ikke billedkvaliteten, her spiller også andre faktorer ind. Der er for eksempel autofokus med fasedetektion og med en dedikeret kameratast med to-trins-udløser er det ret let at lave præcis fokus på billedet.

Kameraet er hurtigt til at tage billeder og autofunktionen er virkelig god og kan med fordel bruges, når det skal gå lidt hurtigt. LG V10 har sat nye niveauer for, hvordan man kan bruger kameraindstillinger til at tage præcis den type billeder, man er ude efter og her mangler Xperia M5 noget sammenlignet med. Brugerfladen til de manuelle indstillinger er ganske enkelt ikke så brugervenlig som på LG V10. Læs test af LG V10.

Video kan optages i 4K. Optager jeg 4K i 4-5 minutter, så kan jeg godt mærke det på bagsiden, at telefonen bliver lidt varm, men opvarmningen er på grænsen til at være ligegyldig.

Herunder et billede taget med Sony Xperia M5 indendørs uden brug af fotolys. Som man kan se sløres Minion-figuren i baggrunden fint, mens dukken i forgrunden står flot skarp.

xperia m5 kamera test

 

 

Test af Sony Xperia M5 – Hastighed i brugerflade

Når vi laver benchmark-test af Xperia M5 imponerer den ikke vildt, men i praksis oplever jeg den som hurtig og meget pålidelig. 3 GB RAM er godt for en mobil, man bruger til lidt mere tunge ting.

Spil, apps og browser aktiveres med meget fornuftig hastighed.

 

Test af Sony Xperia M5 – Datahastighed

De fleste nyere mobiltelefoner har 4G med 300 Mbit/s, men Sony har sparet lidt her med Xperia M5, der har 4G med 150 Mbit/s. Men i bund og grund er vi ude i en akademisk snak, når vi taler så høje hastigheder.

Jeg har på det sidste testet et par mobiltelefoner med 300 Mbit/s og jeg oplever ingen forskel ved almindelig dagligdags brug, når jeg nu surfer rundt med 150 Mbit/s. Min 12 tommer stor tablet med høj løsning viser Hannibal knivskarpt og uden hakken, når jeg kobler tabletten op til nettet via hotspot på Xperia M5.

Børnene kan også have gang i hver deres tablet, samtidig med at computeren er koblet til og jeg streamer musik til mobilen.

 

Test af Sony Xperia M5 – Spil

Modern Combat er spillet, jeg altid sammenligner med, når jeg skal teste oplevelsen med de tungere spil på mobiltelefoner. Xperia M5 klarer spillet godt og det er fornøjeligt at spille spil på Sonys nyeste mobil.

 

Test af Sony Xperia M5 – Musikkvalitet

Højtaleren sidder placeret på bunden af Xperia M5 ved siden af microUSB-stikket til opladeren. Lyden er ikke prangende til musik gennem den indbyggede højtaler, så jeg vil stærkt anbefale at bruge en ekstern højtaler – enten med bluetooth eller jackstik eller selvfølgelig et headset.

Så er lyden meget fin og Xperia M5.

Test af Sony Xperia M5 – Samtalekvalitet

Samtalekvaliteten er helt i orden på Xperia M5 med klar lyd og pålidelig forbindelse. Til beskeder som sms, mails eller Messenger fungerer telefonen også godt med fint medfølgende tastatur. Det kan naturligvis skiftes ud med et andet fra Google Play, hvis man ønsker det.

 

Test af Sony Xperia M5 – Pris

Sony Xperia M5 har lige nu en bedste mindstepris hos teleselskaberne fra cirka 2.800 kroner.

Se de bedste priser for Sony mobiler.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Når jeg har Xperia M5 ved siden af Xperia Z3+ er det svært at se den store forskel – også i praksis og prisen er stort set identisk. Z3+ er så også cirka 7 måneder ældre og er faldet i pris siden lancering.

Xperia M5 er en rigtig glimrende mobil og for en mobil til under 3.000 kroner er den decideret imponerende og kan snildt måle sig med andre mobiltelefoner, der koster 6-700 kroner mere.

 

For:

  • Godt kamera
  • Vandtæt
  • Hurtig brugerflade

 

Mod:

  • Brugerflade til manuelle kameraindstillinger imponerer ikke
  • Svag indbygget højtaler til musik

 

 

Test af Sony Xperia M5 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 145 x 72 x 7,6 mm
  • Vægt: 142,5 gram
  • System: Android 5.1
  • Processor: MediaTek Helio X10, ottekernet 2 Ghz
  • Skærm: 5 tommer, 1920 x 1080
  • RAM: 3 GB
  • Indbygget hukommelse: 16 GB, plads til hukommelseskort op til 200 GB
  • Batteri: 2.600 mAh
  • Datahastighed: 150 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 21 megapixel, autofokus, fotolys, Aperture F/2.2
  • Frontkamera: 13 megapixel, F/2.0
  • Video: 4K
  • Tilslutninger: USB 2.0, Bluetooth 4.1, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja

Se også: Test af Sony Xperia M5

Seneste nyt

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 18/1/2016 havde redaktionen fokus på en artikel med fokus på Android 6.0 Marshmallow update til Sony Xperia Z5, Z3, C5 og M5 – Læs den her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..