Supertest: De bedste phablets i Danmark lige nu

Vi tester en række af de bedste phablets på det danske marked lige nu. Se, hvilken vi kårer til vinderen.

Supertest: De bedste phablets i Danmark lige nu

Nokia Lumia 1520

Sekstommeren Lumia 1520 har en hel del at leve op til. Telefonen udgør nemlig lige nu spydspidsen for såvel Nokia som Windows Phone-platformen. Dels er det her Nokias indgangsbillet til phabletmarkedet, dels er 1520-modellen udrustet med topydeevne, der for første gang er på niveau med Android-toppen.

Lumia 1520 både ligner og føles som sine andre Lumia-søskende. Telefonen har en unibody-konstruktion i polycarbonat med tydeligt firkantede og skarpe hjørner, samt en rundet bagside.

Plast beskyldes ofte for at give telefonerne et billigt udtryk, men Lumia 1520 lykkes alligevel med at virke reel, hårdfør og luksuriøs på den industridesign-agtige måde. Den kan dog opleves som noget stor og tung – selv af en phablet at være. Inden i kører en Snapdragon 800-systemchip med fire Krait 400-kerner (2,2 GHz).

Lumia 1520 når ikke på samme niveau i vores benchmarktest som andre phablets (se faktaboksen). Men den store fordel er det, ydeevnen gør for brugeroplvelsen. Windows Phone 8 flyder nemlig smidigere end nogensinde, hvilket kan mærkes ved multitasking og app-start, der er betydeligt hurtigere end på andre Nokia-telefoner.

Telefonens kronjuvel er LCD-skærmen på 6 tommer med full HD-opløsning og en pixeltæthed på 367 PPI. Den er helt enkelt en fryd at bruge. Respons, lysstyrke og detaljegengivelse er i topklasse. Betragtningsvinklen er god, og farverne virker naturlige. Præcis som andre toptelefoner i Lumia-serien har 1520-modellen et kraftigt kamera.

lumia-1520_16

Her finder vi et 20-megapixel kamera med Carl Zeiss-optik, en sensorstørrelse på 1/2,5 tommer, optisk billedstabilisering og Pureview-teknik til rådighed. Billedkvaliteten er generelt god – især i mørkere opgivelser. Jeg bliver dog ikke lige så imponeret som af Lumia 1020, og det føles som om, Nokias kæmpe mangler det der lille ekstra, når det gælder kameraydeevnen.

Det store problem med Lumia 1520 er, at det føles som om, Nokia ikke rigtig ved, hvad de vil med telefonen. Ydeevne og flot design er ikke alt. Office-appene fra Microsoft fungerer ypperligt på den store skærm. Men Lumia 1520 føles frem for alt som en maskine til at opleve medie på – ikke som et arbejdsredskab på samme måde som Galaxy Note 3.

For: Fantastisk skærm, godt kamera, understøttelse af trådløs opladning.

Imod: App-udviklingen halter, mangler tydelige phablet-funktioner, prisen

Pris: Fra cirka 4.700 kroner

Se bedste pris Nokia Lumia 1520 med abonnement

Nokia Lumia 1520 – specs

Type: Touch-mobil uden tastatur

System: Windows Phone 8

Mål: 85,4 x 162,8 x 8,7 mm

Vægt: 209 gram

Skærm: 6 tommer, 1920 x 1080 pixel, TFT – IPS, kapacitiv

Processor: Qualcomm Snapdragon 800, 2,2 GHz, firkernet

RAM: 2 GB

Lagringshukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort

Batteri: 3.400 mAh

Standbytid: 768 timer

Taletid ifølge producenten: 25 timer 6 minutter

Batteriets videotid 7 timer 5 minutter

Opkobling: 4G med 150 Mbit/s

Kamera: 20 Megapixel, kameraknap, autofokus, Kamera til videosamtale, Fotolampe,

Videooptagelse: opløsning 1920 x 1080 pixel, 30 fps

FM-radio: Ja

Opkobling:  USB, Bluetooth 3.0, Wi-Fi, NFC

Flere artikler om Samsung Galaxy

Selvfølgelig fulgte vi op. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 26/2/2014 vinklede vi sagen videre med et indlæg omkring Derfor er jeg bekymret over Galaxy S5 – Den kan læses her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.