Supertest: De bedste phablets i Danmark lige nu

Vi tester en række af de bedste phablets på det danske marked lige nu. Se, hvilken vi kårer til vinderen.

Supertest: De bedste phablets i Danmark lige nu

Telefoni og data

Phablets udgør den absolutte top for producenterne. Det gør, at vi kan sætte hak ved mange af kriterierne for topydeevne, når det gælder telefoni og data. Alle telefoner – undtagen Ascend Mate – er udstyret med 4G/LTE, hvilket føles som en selvfølge i dag.

Vi ser også, at de resterende telefoner (bortset fra One Max) understøtter LTE Cat4, hvilket giver en teoretisk maxhastighed på 150 Mbit/sek. Men det handler ikke kun om mængden af funktioner – det vigtige er, hvor tydelige og enkle brugerfladerne er at bruge i praksis, så du kan udnytte de tekniske finesser, der er i telefonen.

Vinderen bliver derfor Sony Xperia Z Ultra, blandt andet fordi telefoni-appen lykkes med at præsentere kontakter, favoritter og historik på en imponerende måde.

Vinder: Sony Xperia Z Ultra.

 

Multimedie

Phablets er delvist skabt til, at man kan bruge dem til medie. G Flex lykkes med at levere den mest innovative skærmoplevelse med sin bøjede OLED-skærm.

Desværre går det ikke lige så godt, når det gælder opløsning og lysstyrke. I stedet er det One Max, Lumia 1520 og Galaxy Note 3, der ligger i topligaen.

Det, der til sidst er afgørende, er de bløde farver, den store betragtningsvinkel og yndige detaljerigdom, IPS-skærmen hos Nokia Lumia 1520 giver. Galaxy Note 3 er en stærk konkurrent med sin super-AMOLED-skærm.

Men selvom farverne virker betydeligt mere naturlige på Note 3, end for eksempel Galaxy S4, er de stadig en smule overdrevne. Lumia 1520 lykkes ud over skærmen også med at give en gedigen kameraoplevelse med 20 megapixel og Pureview-teknik, hvilket frem for alt kommer til sin rette, når du fotograferer i dårligt lys.

Vinder: Nokia Lumia 1520

System og programmer

Windows Phone 8 og Android er de to styresystemer, der er repræsenteret i testen. Windows Phone 8 har aldrig flydt så hurtigt og smidigt som på Lumia 1520 takket være den firkerede processor.

Det mærkes tydeligst, når det gælder multitasking. Ældre Nokia-telefoner kan være ret træge, når man skal skifte mellem programmerne, noget Lumia 1520 ikke har nogen problemer med.

Windows Phone bliver ofte beskyldt for at have et dårligere app-udbud. Det passer ikke længere. Derimod er det tydeligt, at Windows Phone ikke er lige så prioriteret, når det gælder vedligeholdelse af apps.

Brugerfladerne er ofte anderledes en Android-versioner af samme programmer. Mere urovækkende er tilbagevendende crash i appene, der for eksempel rammer WP8-versionen af det populære Spotify. Nokia bidrager selv med gennemarbejdede og brugbare apps i form af for eksempel Nokia Camera.

Android er meget forskelligt fra Windows Phone 8 på den måde, at Googles system giver producenterne (og brugerne) meget større frihed til selv at tilpasse brugerfladen.

Dem, der forvalter dette ansvar bedst, er Samsung. Det er kombinationen af kanon ydeevne, S-Pen og smarte funktioner i Touchwiz, der gør Note 3 til kongen af phablets.

Vinder: Samsung Galaxy Note 3

Brugeroplevelse

De her telefoner repræsenterer cremen af Android- og Windows Phone-enheder. Især Note 3, Z Ultra og G Flex er rigtige kraftbunker og betydeligt hurtigere end konkurrenterne i testen.

Lumia 1520 er ganske vist langt fra den hurtigste phablet, men lykkes alligevel med at levere den bedste oplevelse af Windows Phone, jeg nogensinde har oplevet. Den af telefonerne, der lykkes bedst med kunststykket at tilbyde topklasse, både når det gælder skærm og webbrowserpræstation og lynhurtig respons i menuerne, er dog Galaxy Note 3.

Desuden trives Android og Touchwiz ganske fint i det outfit af fake læder, Galaxy Note 3 byder på. Det er helt enkelt åbenlyst, at Samsung har ramt helt rigtigt, når det gælder balancen mellem hardware, smarte funktioner og et smart tilbehør i form af S-Pen.

Vinder: Samsung Galaxy Note 3

Materiale og kvalitet

Denne test indeholder telefoner med helt forskellige konstruktioner og materialer – fra Samsungs aftagelige cover af plastikagtigt fake læder til G Flex’ selvlægende bagside.

Phablets hører til topsegmentet, og det kendetegnes ofte af mere fornemme materialer og en fornemmelse for detaljer. HTC One plejer at blive omtalt som en af de lækreste Androids gennem tiderne.

Så er det trist, at One Max har trukket det korte strå, når det gælder netop detaljerne – for eksempel har telefonen en ret klodset plastramme i stedet for den ramme i metal, One kan prale af.

Blandt de telefoner, der virkelig skiller sig ud, er i stedet Lumia 1520 og Z Ultra. Nokia skal have ros for, at de har fået et billigt og hårdført materiale som polycarbonat til at virker luksuriøst.

Men det er alligevel Z Ultra, der løber med sejren i denne runde. Telefonen kombinerer nemlig kompromisløst design og en kraftig konstruktion med noget så brugbart som vandtæthed.

Vinder: Sony Xperia Z Ultra.

På næste og sidste side kårer vi den pt. bedste phablet på det danske marked lige nu.

Flere artikler om Samsung Galaxy

Selvfølgelig fulgte vi op. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 26/2/2014 vinklede vi sagen videre med et indlæg omkring Derfor er jeg bekymret over Galaxy S5 – Den kan læses her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.