Test af HTC One A9 – En utrolig flot iPhone…

I vores test og anmeldelse af HTC One A9 er det svært ikke at sammenligne med iPhone 6, da den meget ligner Apples topsælger. Spørgsmålet er så, om det er nok til at vende bøtten for HTC.

Test af HTC One A9 – En utrolig flot iPhone…

HTC døjer med svigtende salg trods roste mobiltelefoner – nu prøver de så med en mobil, som mange mener er som snydt ud af næsen på iPhone 6 designmæssigt og spørgsmålet er så, om det er den rette vej at gå for HTC. Find svaret i vores test og anmeldelse af HTC One A9.

HTC One-serien er den nok mest roste mobilserie nogensinde, når det gælder designet og HTC fortsætter med det høje niveau med One A9, viser vores test og anmeldelse af HTC One A9. Spec-mæssigt og brugermæssigt mænger den sig dog ikke med de bedste telefoner, men leverer alligevel varen en langt stykke hen ad vejen.

 

HTC One A9 – bedømmelse

Design & Materiale: 10/10

Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 9/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 8/10
Datahastighed: 8/10
Spiloplevelse: 7/10
Musikkvalitet:8/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 81/100

Se også: Bedste pris for HTC One A9

 

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af HTC One A9 herunder.

 

Test og anmeldelse af HTC One A9

Design

Da HTC One A9 blev præsenteret, var første indtryk, at der var tale om en mobil, der lignede iPhone 6 på en prik. Og det gør den altså – også selvom HTC siger, det er Apple der kopierede HTC, da de kom med iPhone 6.

Det er formentlig ikke tilfældigt, at One A9 ligner iPhone 6, der jo er uhyre populær. Ringen om kameraet, placeringen af plastlisterne, headsetudgang, højtaler – alt er som på iPhone 6.

Når det er sagt, så emmer HTC One A9 faktisk af mere kvalitet, viser vores test. Materialet er flottere på One A9 og indgraveringen af HTC-navnet på bagsiden ser flottere ud end Apple-logoet på iPhone.

Jo, HTC One A9 ligner iPhone 6, men er en flottere variant af Apples storsælger.

 

Brugervenlighed

Med en skærm på 5 tommer forsøger HTC at ramme bredt. Den er ikke for lille og den er ikke for stor – det virker som en rigtig god mainstream-størrelse og sikrer samtidig, at den er til at håndtere med én hånd og giver dermed fin brugervenlighed. I løbet af vores periode med den under testen og anmeldesen af One A9 har jeg oplevet den som behagelig let i brug.

Styresystemet er Android 6.0 og HTC har tilføjet deres egen Sense 7.0. Engang var Sense en rigtig brugbar tilføjelse, den gang Android var mere rodet og manglede funktioner, men i takt med at Android er blevet bedre og bedre, så tilføjer Sense efterhånden ikke længere det store til brugeroplevelsen.

Fingeraftrykslæseren sidder nederst på telefonen på hjemtasten og fungerer udmærket. Jeg synes placeringen af fingeraftrykslæseren er mere naturlig på Sony Xperia Z5, hvor den sidder på tænd/sluk-tasten på siden, men havde HTC placeret den der, så ville den jo ikke have lignet iPhone 6…

 

Batterilevetid

Batterilevetiden vakte bekymring hos undertegnede, da jeg så specifikationerne for batteriet. 2.150 mAh er ret lidt for en Android-mobil med skærm på 5 tommer og 4G, men der er faktisk ingen grund til at være bekymret.

I løbet af min test af One A9 oplevede jeg ikke batterilevetiden som værende hverken værre eller bedre end på så mange andre Android-mobiler – der skal lades op en gang dagligt som altid.

 

Skærm

Skærmen på 5 tommer med fuld HD er faktisk fuldt ud godkendt. I løbet af min test af One A9 har jeg oplevet skærmen som flot og skarp med gode farver og den reagerer godt på tryk og scrollning. Vinkler man telefonen er skærmen stadig rigtig fin at se på.

Langt de fleste vil blive glade for skærmstørrelsen og kvaliteten, hvad enten man læser nyheder, ser videoer eller er på Facebook.

Skærmen beskyttes i øvrigt af Corning Gorilla Glass 4.

 

Kamera

HTC haft trods forsøg på at gå unikke veje med kameraet haft det svært på netop kamerafronten sammenlignet med konkurrenterne. One A9 har heldigvis et godt kamera – jeg vil gå så langt som til at sige, at det er det bedste kamera i en HTC-mobil til dato. Det mangler bare lidt sammenlignet med for eksempel Sony Xperia Z5, LG G4 og Samsung Galaxy S6, når vi laver test af kameraet.

Det tager generelt gode billeder, men det skal helst være udendørs og ved dagslys.

htc one a9 kamera

 

Hastighed i brugerflade

Det er ikke toppen af processor-poppen, vi finder i HTC One A9 og den har “kun” 2 GB RAM.

Ud af boksen har den en fin hastighed i brugerfladen, men på sigt, når den bliver fyldt med billeder, videoer og apps så viser historikken fra mobiler med 2 GB RAM, at man vil mærke det på hastigheden i brugerfladen.

Ved benchmark-test placerer One A9 sig på niveau med sidste års topmodeller og lidt under årets topmodeller. I praksis vil de fleste nok ikke opleve de store irritationsmomenter.

 

Datahastighed

HTC One A9 har en rigtig høj datahastighed med 4G op til 300 Mbit/s.

Det er den hurtigste standard, som de danske teleselskaber understøtter herhjemme og med så høje hastigheder, så vil man naturligvis suse afsted på nettet og streaming af både musik og video vil være af høj kvalitet – i hvert fald så længe der er 4G-dækning der, hvor du opholder dig.

 

Spil

Skærmen og formatet er en god kombination, hvis man er ude efter en mobil, der er god til spil. Om et par år skal man dog ikke regne med, at de mere avancerede og datatunge spil egner sig godt på på grund af lidt svag processor og de to GB RAM, men spiller du ikke spil som GTA, så vil du ikke opleve problemer på den front.

 

Musikkvalitet

HTC har droppet Boom-Sound-højtalerne på One A9 og det går ud over musikkvaliteten, når vi taler de indbyggede højtalere.

Den er ikke så god som vi er vant til fra One-serien. I stedet har HTC fokuseret på lyden gennem headset og den er faktisk rigtig god. Mindst på niveau og faktisk også bedre end på de fleste topmobiler i dag viser vores test af One A9.

 

Samtalekvalitet

Samtalekvaliteten er ganske fin på HTC One A9. Trods cover i metal lykkedes det HTC at give One A9 en udmærket antennemodtagelse på niveau med de fleste andre topmobiler.

Tastaturet er i øvrigt fint at skrive beskeder på, hvad enten det er sms’er, Messenger, mails eller noget helt fjerde.

 

Pris

HTC One A9 ligger ved publiceringen af denne test af One A9 med en bedste mindste pris fra 4.600 kroner. Det er en forholdsvis høj pris sammenlignet med de high end mobiler, der ellers findes på markedet i dag.

Se også: Sammenlign priser på de bedste mobiltelefoner

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Når man skimmer specifikationerne igennem for HTC One A9, så imponerer den bestemt ikke, men det er ikke altid, at specifikationer på papiret stemmer overens med oplevelsen i praksis.

Overordnet oplever jeg HTC One A9 som en bedre mobil, end jeg havde turdet håbet på. Udfordringen er bare prislejet. En mindste pris fra 4.600 kroner gør, at HTC One A9 får det svært, da en noget bedre og mindst lige så flot mobil som Samsung Galaxy S6 Edge har bedste mindste pris fra 4.700 kroner. Galaxy S6 Edge giver betydeligt mere kvalitet for pengene.

Man må håbe, at prisen falder for HTC One A9 – falder prisen med 700-800 kroner står One A9 pludselig som et overraskende godt alternativ på mobilscenen.

 

For:

  • Designet
  • God brugerflade

 

Mod:

  • Kameraet
  • Kvalitet i forhold til pris

 

HTC One A9 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 145,8 x 70,8 x 7,3 mm
  • Vægt: 143 gram
  • System: Android 6.0
  • Processor: Snapdragon 617, Quad-core 1,5 GHz, quad-core 1.2 GHz
  • Skærm: 5 tommer, 1920 x 1080, skarphed 441 ppi, Corning Glass 4
  • RAM: 2 GB
  • Indbygget hukommelse: 16/32, ikke plads til hukommelseskort
  • Batteri: 2.150 mAh
  • Datahastighed: 300 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 13 megapixel, autofokus, fotolys, HDR, optisk billedstabilisering
  • Frontkamera: 4 megapixel, video i fuld HD
  • Video: Fuld HD (1080p)
  • Tilslutninger: USB, Bluetooth 4.1, Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test af HTC One A9

 

Historien slutter ikke her

Efterfølgende kom der mere nyt til historien. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 28/10/2015 gik vi videre og publicerede en historie med fokus på Apple med rekordregnskab takket være iPhone – Læs den her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.