Test af Microsoft Lumia 650: Udmærket mellemklasse men mangler noget unikt

Lumia 650 er den nyeste WIndows 10 mobil på markedet med god skærm, godt kamera og hurtig brugerflade. Læs vores test af Lumia 650.

Test af Microsoft Lumia 650: Udmærket mellemklasse men mangler noget unikt

Lumia 650 er den nyeste Windows 10 mobil på det danske marked og uden på nogen måde at sætte topmodellerne til vægs rent spec-mæssigt har den vist sig som en udmærket oplevelse til prisen.

Læs vores test og anmeldelse af Microsoft Lumia 650.

 

Microsoft Lumia 650 – bedømmelse

Design & Materiale: 7/10

Brugervenlighed: 7/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 7/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 7/10
Datahastighed: 7/10
Spiloplevelse: 6/10
Musikkvalitet: 7/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 69/100

Se også: Bedste pris for Microsoft Lumia 650

Læs hele vores store test og anmeldelse af Microsoft Lumia 650.

Men først lige et par billeder inden vores test.

lumia 650 winows 10 mobile test

lumia 650 test lumia 650 test lumia 650 test lumia 650 test

 

Test og anmeldelse af Microsoft Lumia 650

 

Test af Microsoft Lumia 650 – design

Det er ikke, fordi Lumia 650 er en egentlig designperle, men den er nu rigtig fin alligevel med tyndt design og lav vægt – 6,9 millimeter tyk og 122 gram tung.

Den er lavet i en blanding af plastik og metal og føles, når bagcoveret sidder på, solidt bygget. Tager man bagcoveret af, vil man opleve det som meget plastikagtigt og let at bøje.

lumia 650 test

 

Se guide: Billig erhvervstelefoni med roaming

Test af Microsoft Lumia 650 – Brugervenlighed

Selve telefonen har mål og vægt, der gør den rigtig fornuftig at betjene med én hånd.

Brugerfladen er Windows 10 Mobile og den fungerer godt med fin måde at arrangere ikoner og genveje på skærmen. Rent visuelt er Windows 10 Mobile bygget betydeligt mere interessant op end både Android og iOS.

På nogle punkter, og det indrømmer Microsoft også selv, er Android og iOS foran, når det gælder apps og specielt spil, men på andre områder er Microsoft mindst på niveau. Blandt andet integrationen af erhvervsrelaterede løsninger fungerer virkelig godt i Lumia 650 og til prisen vil mange virksomheder få en rigtig god erhvervsmobil til sine ansatte.

Webbrowseren Edge oplever jeg som lidt problematisk på Lumia 650 – prøver jeg at klikke et pop-up-vindue væk reagerer den for eksempel virkelig langsomt, hvilket ikke er optimalt for min surf-oplevelse.

Lumia 650 understøtter ikke Continuum og har heller ikke iris- eller fingeraftryksscanner. Det er rimeligt nok prisen taget i betragtning, men for erhverv kan det være ærgerligt, at Continuum ikke er med.

 

Test af Microsoft Lumia 650 – Batterilevetid

Et batteri på 2.000 mAh i en mobil med 5 tommer skærm og 4G er ikke den hotteste kombination – jeg synes ikke, batterilevetiden er helt tilstrækkelig til mit behov og der burde nok have været en batteri med minimum ekstra 2-300 mAh for at den kan række til en hel dags brug uden opladning.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Test af Microsoft Lumia 650 – Skærm

5 tommer skærm med HD-opløsning er rigtig fint, dog ikke unikt for prisklassen. Huawei P8 Lite har samme skærmstørrelse og opløsning til stort set samme pris i dag. Skærmen som sådan er ellers fin skarp med gode farver og kontraster – det er en OLED-skærm, der sidder i Lumia 650.

Skærmen  reagerer fint på tryk og når jeg scroller i menuerne.

Se også: Sammenlign de billigste priser på mobilabonnementer

 

Test af Microsoft Lumia 650 – Hastighed i brugerflade

Udenlandske medier har også testet Lumia 650 og her møder den voldsom kritik for at være ekstremt langsom i brugerfladen med sin Snapdragon 212 og 1 GB RAM. Jeg oplever den ikke som mobiltelefonernes Usian Bolt, men så er den altså heller ikke langsommere.

Jeg navigerer fint rundt i menuerne med udmærket hastighed. Den indbyggede foto-app kritiseres også for at være langsom, men jeg oplever, at den åbnes hurtigt nok.

Microsoft Edge, webbrowseren der følger med fra start, oplever jeg dog som lidt langsom til at læse siderne ind på Lumia 650.

 

Test af Microsoft Lumia 650 – Kamera

Lumia 650 har kamera på 8 megapixel med autofokus og fotolys og kan optage video i HD-kvalitet. Frontkameraet til selfies er på 5 megapixel og understøttes ikke af fotolys.

Billedkvaliteten som sådan er rigtig fint med god skarphed og fine farver. Makro-billeder har ikke helt samme kvalitet som den, vi finder hos de nyeste topmodeller, men igen – det er rimeligt nok til prisen.

Kamera-appen fungerer godt og det er let at skifte mellem auto-indstillinger og Pro-indstilling, hvor man selv kan lege lidt mere med billedudtrykket.

lumia 650 kamera test billede

Lumia 650 kameratest: Billedet taget indendørs ved almindelig indendørs belysning.

 

Man kan rynke lidt på næsen over, at Lumia 650 ikke kan optage i Full HD-kvalitet, men den typiske bruger af en mobil som Lumia 650 vil formentlig ikke rigtig få noget ud af den lidt bedre kvalitet, som Full HD giver sammenlignet med almindelig HD.

 

Test af Microsoft Lumia 650 – Datahastighed

4G med 150 Mbit/s er længe godkendt herfra – jeg oplever Lumia 650 som hurtig på nettet (selvom Edge altså driller lidt) og også når jeg kobler flere enheder til den, når jeg benytter den som WiFi hotspot.

Test af Microsoft Lumia 650 – Musikkvalitet

Selve musikafspilleren i Lumia 650 fungerer fint og med headset eller højtaler knyttet til er lyden helt som den skal være. Og faktisk er lyden ikke så slem som frygtet, når jeg afspiller gennem den indbyggede højtaler, der sidder nederst på telefonen.

Højtaleren leverer måske ikke den ypperste lyd, men den opleves som bedre end på for eksempel Samsung Galaxy S7 og alt i alt virker den til at være på niveau med de fleste andre telefoner.

Test af Microsoft Lumia 650 – Samtalekvalitet

Lyden til samtaler er som forventet og på niveau med stort set alt andet på markedet.

Tastaturet fungerer i øvrigt fint at skrive på, selvom jeg godt kunne tænke mig, at Microsoft snart gør de aflange taster på tastaturet lidt kortere og lidt bredere.

 

Test af Microsoft Lumia 650 – Pris

Microsoft Lumia 650 har en pris fra godt 1.700 kroner.

Se de bedste priser for Microsoft Lumia 650

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Generelt er der tale om en ganske udmærket mobiltelefon, som dog har lidt vej til det ypperste på markedet – i sin prisklasse er den midlertidig udmærket.

Det havde været rigtig interessant, hvis den var blevet udstyret med Microsoft Continuum og fingeraftryksscanner, da den så ville have kunnet skille sig markant ud fra Android-konkurrenter i samme prisklasse. Det, Lumia 650 kan og tilbyder, det findes der i forvejen masser af mobiltelefoner der også gør og det bliver nok svært for Lumia 650 for alvor at skille sig ud.

 

For

  • Hurtig brugerflade
  • Windows 10 giver meget værdi for pengene
  • Skærmen

Mod

  • Ikke den nyeste skærmbeskyttelse
  • Svagt batteri

 

Microsoft Lumia 650 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 142 x 70,9 x 6,9 mm
  • Vægt: 122 gram
  • System: Windows 10 Mobile
  • Processor: Snapdragon 212, quad core
  • Skærm: 5 tommer, 1280 x 720 pixel, Corning Gorilla Glass 3
  • RAM: 1 GB
  • Indbygget hukommelse: 16 GB, plads til hukommelseskort op til 200 GB
  • Batteri: 2.000 mAh
  • Datahastighed: 150 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 8 megapixel, autofokus, fotolys, aperture f/2.2
  • Frontkamera: 5 megapixel, f/2.2
  • Video: HD, 720p
  • Tilslutninger: USB 2.0, Bluetooth 4.1, Wi-Fi 802.11 b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja

Se ogsǻ: Test af Lumia 650