Tips og tricks til iOS 11 – 11 funktioner du skal kende

Med det nye iOS 11 kommer der flere gode nyheder og funktioner til iPhone og iPad. Se vores guide med tips og tricks.

Tips og tricks til iOS 11 – 11 funktioner du skal kende

iOS 11 er nu for alvor rullet ud verden over – også i Danmark. Her er 11 funktioner, som du bare skal kende til iOS 11 til iPhone og ikke mindst iPad. Det er nemlig iPad, der får de fleste interessante nyheder og der er dem, der mener, at iPad nærmest er blevet en helt ny enhed efter at have installeret iOS 11.

Funktioner i iOS 11 til iPhone og iPad

Her under kan du se en gennemgang af 11 nye funktioner og muligheder i iOS 11 til iPhone og iPad.

 

1. Ny dock

iPad ser noget anderledes ud, når man tænder den første gang efter installationen af iOS 11. Den dock, som man kender fra Mac, har nemlig fundet vej til iPad. Docken ligger i bunden af skærmen og den har faktisk en god funktion. Uanset, hvor du er i din iPad, så kan du ved at trække en finger op nederst fra skærmen trække docken frem og på den måde let skifte mellem apps.

Docken viser også de apps, du oftest bruger eller som du lige har brugt.

Se også: Sammenlign priser på iPhone 8 uden abonnement

 

 

2. Nyt Kontrolcenter du kan tilpasse

Kontrolcenteret til både iPad og iPhone har skiftet udseende og nu er både app-skifteren og kontrolcenteret slået sammen. Det nye kontrolcenter får man frem ved at trække en finger op fra skærmen.

Er du inde i en app, skal du trække en finger to gange op nederst fra bunden af skærmen for at få kontrolcenteret frem. Er du på startskærmen, skal du kun gøre det én gang. På iPad kan du også vælge at trykke to gange på hjemknappen.

Det er også muligt nu at tilpasse de funktioner, man ønsker at have i Kontrolcenteret. Den mulighed finder du ved at gå ind i Indstillinger > Kontrolcenter > Tilpas betjeningspanel.

Touch ID er nu også blevet integreret i Kongrolcenter, så man kan trykke en finger ned på et ikon og vælge hvordan man vil bruge den givne funktion.

Se også: Sammenlign priser på iPhone 8 med abonnement

 

3. Multitasking

At have gang i to apps på samme tid på hver sin del af skærmen på iPad har længe været muligt med split view. Nu kan man trække app hen over en anden app, så den ligger hen over den app, man har gang i lige nu og altså dækker noget af skærmen og det, den første app viser. Ønsker man rigtig split screen, hvor begge apps viser det hele, så skal man trække ned i den app, man har valgt at trække ind over den første og så kan man justere, hvor meget de skal fylde hver især.

Det er dog lidt af en rodet omgang at skulle igennem og det fungerede ærligt talt mere intuitivt tidligere.

Du kan dog også åbne endnu en app og have gang i tre på eń gang. Du trækker igen op i docken og vælger den ønskede apps som du så trækker op på skærmen. Her er du så nødt til at erstatte en af de andre to apps, der så lægges ud til siden og som kan trækkes hurtigt ind igen, når det ønskes.

Se også: Her er iPhone 8 billigst

 

4. Drag ‘n drop

Hvor ovensåtende som sagt er lidt en rodet omgang, så er den nye træk og slip funktion til genæld brugbar og let at bruge, når du først har forstået at bruge split screen funktion. Du kan nemlig let trække et billede fra for eksempel Fotos over i en app til billedredigering, hvis du har Fotos og billedredigerings-appen over for hinanden i split screen.

Det fungerer bedst i split screen, men du kan også gøre det på anden vis. Du kan gå ind i Fotos og trykke en finger ned på det billede, du ønsker at bruge. Samtidig trækker du docken op med den anden hånd, aktiverer billedredigerings-appen og trækker billeder over i den.

Se også: Skal man downloade iOS 11 allerede nu?

 

5. OIS til Portrætbilleder

Med iOS 11 kan man nu også benytte sig af iPhone 7 Pus’ optiske billedstabilisering til portrætbilleder. Også HDR og fotolys virker nu sammen med Portrætindstillingen.

 

6. Filsystem

På dansk hedder den nye app Arkiver – der er tale om et filsystem til iPad. Her kan du se alle de filer, du har på tværs af din enhed samt for eksempel Dropbox, Google Drive og OneDrive.

Se også: Billige mobilabonnementer

 

7. Live foto

Live foto er blevet opdateret til både iPhone og iPad. Nu kan du redigere i dit live foto og få vist præcis den sekvens af billedet, du ønsker.

 

8. Smart mulighed ved sletning af app

Vælger du at slette en app, det kan være på grund af pladsmangel, har Apple tilføjet en smart funktion med iOS 11. Med iOS 11 kan du slette en app uden at miste dens data. Så sletter du en app fra din iPhone, hvor der måske ligger data, du kan få brug for senere, når du igen installerer appen, så vil den data stadig være tilgængelig, når du igen henter appen til din enhed og starter den op.

Se også: Hvilke iPhones og iPads får iOS 11?

 

9. Automatisk sletning af apps du ikke bruger

Med iOS 11 er der i øvrigt kommet en ny mulighed, hvor du kan indstille din iOS-enhed til automatisk at slette apps og spil, du ikke har brugt i en periode. Du skal dog selv aktivere den funktion: Indstillinger > iTunes & App Store > Fjern apps, der ikke bruges.

 

10. Instant notes

Med Apple Pencil til iPad kan du nu skrive på skærmen, selvom din iPad er låst.

11. Scanner app

En app, jeg personligt bruger meget på min mobil er en scanner-app. Sådan en er kommet med i iOS 11 og kan bruges til at scanne alt muligt ind. Du kan også underskrive dit dokument med en finger eller Apple Pencil og så maile det videre efterfølgende.

Se også: Nyheder om iOS 11

Historien følges op

Der er sket en del siden vi bragte historien. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 20/9/2017 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel omkring temaet Fejl i iOS 11? Derfor skal du vente med at downloade – Den videre beretning kan læses her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..