Windows Phone 8.1 test: Endelig et fuldendt alternativ til iOS og Android

Windows Phone 8.1 test: Den nye version af Windows Phone dækker de fleste af de tilbageværende huller og gør, at systemet endelig føles færdigt.

Windows Phone 8.1 test: Endelig et fuldendt alternativ til iOS og Android

Windows Phone 8.1 – Voldsom forbedring af kalenderen

Til den sidste kategori kører en så enkel ting, som at der nu er forskellige volumenkontroller til musik og ringetoner. Tidligere skruede man samtidig op for musikken, hvis man skruede op for ringetonen, hvilket var meget fjollet. Nu har man i det mindste to forskellige volumenkontroller; til apps og musik, og til notificeringer og ringetoner, som det hele tiden skulle have været.

Kalender-appen plejede også at være pinligt dårlig, hvilket blev forværret af, at systemet egentlig ikke tillod, at man lagde kalenderposter ind i alternative kalender-apps, man havde downloadet.

Den nye app har en månedsoversigt, der er gået fra ubrugelig til rigtigt flot og praktisk, den har fået en ugeoversigt, hvor man tilmed kan se vejrudsigten for de kommende dage, og den har fået understøttelse af at vise mere end én Google-kalender. Tilsammen er det en voldsom forbedring af kalenderen.

windows phone kalender

Webbrowseren har også fået et ordentligt ansigtsløft med bedre håndtering af faner og mulighed for at bladre frem eller tilbage ved at stryge mod venstre eller højre.

En læsefunktion er kommet til, der gør, at annoncer og spalter tages fra den side, du er på, og al tekst præsenterer i et lettere format til at læse på en lille skærm. Jeg havde hellere set en funktion af den type, der automatisk deler linjer op, som det er almindeligt i webbrowsere til Android.

windows phone 8.1 browser

Webbrowseren kan også synkronisere med Internet Explorer på computeren, så dine åbne faner på computeren følger med til mobilen, men jeg forestiller mig, at dem, der har et så avanceret brugermønster, benytter andre webbrowsere end Internet Explorer på computeren. Jeg støder også stadig på websider, der slet ikke tager sig godt ud i Windows Phone, selvom de gør det på alle andre platforme, jeg har testet.