Samsung Galaxy Tab 10.1 test
Det skal siges: Samsung Galaxy 10.1 ligner en iPad. Måske ikke helt præcist en iPad 2, men den er lig nok, til at jeg kan forstå, at Apple anklager Samsung for at plagiere deres design og til at Apple ligefrem får domstolens ord for, at de har ret? Det synes jeg ikke.
Sammenlignet med iPad 2 er den dog lidt mere plastikagtig, man har lavet rammen i metalfarvet plast i stedet for aluminium. Formentlig sparer man på den måde et par af de gram, der gør, at Samsung Galaxy Tab 10.1 er 36 gram lettere end iPad 2. Den er også 0,2 millimeter tyndere.
Galaxy Tab 10.1 ER virkelig imponerende let og tynd. Sammenlignet med den fremstår de fleste andre tablets med Android-styresystem som tykke mursten. Dette, selvom den har omtrent samme ydeevne som konkurrenterne. Et par gram eller millimeter fra eller til lyder måske ikke af så meget, men eftersom tablets er enheder, man vil have mere med ude, er wow-faktoren vigtig.
Skærmen føles i hvert fald ikke plastikagtig. Den er meget lysstærk på maksimal effekt, og den har udmærket betragtningsvinkel og god respons, når man rører ved den. Samsung kan det der med skærme. Derimod synes jeg, at den ikke virker knivskarp, et særpræg, den deler med alle tablets, jeg har testet, inklusive iPad 2.