Stortest: Billige mini-tablets
Indledning
Tablets som arbejdsredskab er stadig noget, der bliver diskuteret og kommenteret flittigt. Som enhed til nettet, bøger, video og meget andet er de derimod ypperlige, og mens tabletterne omkring ti tommer stadig ses som en slags standard, har de mindre tablets vundet stærkt frem det seneste års tid.
Meget skyldes Googles og Asus’ samarbejde omkring syvtommeren Nexus 7, men selvfølgelig også på grund af Apples iPad Mini, der af visse anses som en nødvendig løsning for at forhindre Android-salget på det område.
Med mindre tablets kommer et par fordele. Vægt og de fysiske mål er selvfølgelig en del lavere med en mindre skærm, hvilket gør, at tabletterne både er mere bekvemme at holde i længere tid, uden at de virker tunge, og de er selvfølgelig lettere at have med.
Uden undtagelse har den mindre størrelse også gjort, at producenterne har set på en enklere chip til at køre enhederne, hvilket har presset prisen en hel del ned sammenlignet med, hvad modellerne omkring ti tommer plejer at koste.
Billigere chip betyder samtidig lavere ydeevne end topmodellerne, hvilket kan ses som en ulempe, selvom det trækker prisen ned.
Med udviklingen af Android-telefoner med stadig større skærme, og opstandelsen af hybridsegmentet phablet (phone og tablet) kommer også spørgsmålet om, hvorvidt brugeren vinder så meget på at bruge en mindre tablet i forhold til den almindelige telefon.
Lige meget hvad er det denne kategori af tablets, der vokser og sælger godt, og derfor har vi valgt at se nærmere på otte almindelige modeller i kategorien ”små tablets”.