Stortest: De bedste tablets
Bedste tablet: iPad Pro 10,5″
iPad Pro 10,5″ er vel sagtens den ultimative tablet på markedet i dag, men den er også dyr og egentlig ikke nødvendig for de fleste. Formatet er perfekt med de 10,5 tommer og det er skønt, at skærmen fylder lidt mere end normalt på iPad, da selv størrelsen på iPad Pro 10,5″ ikke er større end på for eksempel iPad 9,7 tommer.
Skærmen er desuden enorm flot og skarp og egner sig perfekt til film, magasiner, surf på nettet og også til at arbejde på og det lidt bredere skærmformat gør, at den fungerer rigtig godt til multitasking med split screen. Apple Pencil følger ikke med i æsken, men kan købes til og den gør, at man kan arbejde med præcist og hurtigt med programmer, der ville være tunge at køre på selv en rigtig computer.
Der sidder nemlig en meget kraftfuld processor i iPad Pro 10,5″ og tilpas med RAM til, at brugerfladen er enorm hurtig og kraftfuld. Benchmarktest viser, at den er mere kraftfuld end selv dyre bærbare computere.
Batterilevetiden er fremragende, formentlig den bedste på en tablet i dag og vi oplever 10-11 timers videoafspilning på én opladning.
iPad Pro 10,5″ har en pris fra 5.600 kroner og skal du have det optimale ud af den, skal du også have et tastaturcover og en Apple Pencil og så begynder det at blive dyrt. Alt efter dit behov, kan du formentlig sagtens nøjes med en billigere iPad – for 3.000 kroner kan du få en fin iPad eller anden tablet. Når det er sagt, så er iPad Pro 10,5″ den bedste tablet på markedet i dag.
Plus
- Stor og flot skærm
- Hurtig brugerflade
- Super Batteritid
Minus
- Prisen
- Lidt for stor til spil
Pris for iPad Pro 10,5″: Fra cirka 4.800 kroner
Redaktionen har mere til historien
Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 9/11/2018 gik vi et spadestik dybere og bragte en artikel med fokus på Huawei MediaPad M5 lite – billig tablet med gode specifikationer – Nyheden kan læses her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.