Test af B&O Beoplay A2 Active – super lyd og design men prisen driller

Beoplay A2, den glimrende bluetooth højtaler fra B&O, er kommet i en vand- og støvafvisende version. Kombineret med god lyd og lang batteritid er der tale om en super højtaler - men prisen kan afskrække folk.

Test af B&O Beoplay A2 Active – super lyd og design men prisen driller

Den nye vandafvisende og støvtætte version af bluetooth-højttaleren Beoplay A2 hedder Beoplay A2 Active og den har også lækkert design, rigtig god lyd og lang batteritid.

Men er den prisen værd? 2.799 kroner er ret høj for en højtaler i denne kategori.

Se også: Bedste bluetooth højtaler

 

Design

Som forgængeren har den et rigtig lækkert design i gode og lækre materialer – blandt andet en lækker retrostrop inspireret af de remme, som britiske soldater brugte på deres ure under 2. Verdenskrig – de skulle være og virker meget slidstærke.

Højtaleren vejer godt 1 kilo og er let at tage med sig rundt, for eksempel på skovturen eller til stranden – og det er jo her det nye kommer ind.

A2 Active er nemlig vandafvisende, eller splash proof som B&O kalder det. Den kan altså ikke klare en tur under vand, men et regnskyl skulle den for eksempel nok kunne klare.

beoplay a2 active test pris

beoplay a2 active test pris

Se også: Musik i mobilabonnementer

 

Rigtig god lyd

Lyden er også stadig rigtig god – jeg kan fyre virkelig højt op og stadig få rigtig god lyd, jeg kan holde ud at lægge ører til. Specielt er der en dejlig god bund i lyden og detaljerne i musikken står klart frem.

Det er muligt at afspille musik fra BeoPlay A2 Active med enten bluetooth eller via jackstik. Lyden er god med begge muligheder.

Se også: Bedste headset til musik

Batteri på 24 timer

Batteriet skulle række til 24 timers afspilning på én opladning og det holder mere eller mindre stik og bruger man Beoplay-appen til sin Android-mobil eller iPhone, så kan man i øvrigt se den præcise batteristatus på mobilen.

beoplay a2 active test pris

 

Pris for Beoplay A2 Active

Beoplay A2 Active har mange ting, der taler for et køb og har de klassiske B&O-dyder som lækkert design og super god lyd. Jeg synes ikke, der er andre, der kan matche B&O på den kombination.

Men den kommer også med en B&O-pris. 2.799 kroner er en ret høj pris og vil nok afskrække en del.

Man kan få andre bluetooth højtalere i samme kategori som Beoplay A2 Active til 1.500 kroner, for eksempel Libratone One Style, der måske ikke er kræset om rent designmæssigt som Beoplay Active 2, men som alligevel er ganske pæn, har rigtig god lyd og også er vandafvisende.

Se også: Bedste headset til træning

 

Beoplay Active A2

Pris: 2.799 kroner

Karakter: 7/10

 

Se også: Test af bluetooth højtalere