Supertest: De bedste aktivitetsarmbånd
Bedste fitness tracker / aktivitetsarmbånd: Fitbit Charge HR – skridttæller
Fitbit har efterhånden tre modeller på banen, og Charge HR er mellemmodellen og stort set identisk med Charge, udover en indbygget optisk pulsmåler. Båndet måler din puls kontinuerligt i løbet af døgnet og kan trods det og trods enklere notificeringer fra telefonen holde batteriet i gang i op mod en uge.
Pulsmåleren kræver, at båndet sidder betydeligt tættere end andre bånd, hvilket kan give lidt ubehag, hvis du har det på for længe (hvilket Fitbit ikke anbefaler). Som pulsmåler er det faktisk ret præcist, om end ikke lige så godt som et rigtigt pulsbånd… men godt nok til hverdagsbrug. Noget Fitbit til gengæld har, som de andre ikke har, er en enorm robust app, der sjældent laver ballade med synkronisering eller opkobling, og når den gør det, har den ofte en hurtig løsning på problemet, så den kommer i gang igen.
Derimod er søvnanalysen ikke særligt dybdegående, selvom båndet nu selv forstår, at du går i seng, hvilket altid er rart.
Plus
- Robust app
- God pulsmåler
Minus
- Kan give irritation
Pris for Fitbit Charge HR: Fra 849 kroner Sammenlign pris på Fitbit Charge HR