Ny ASUS ZenBook 14 – 14 tommer næsten uden ramme og uden bloatware

Ny ASUS ZenBook 14 er ny Windows laptop med ekstra skærm og uden irritererende præinstallerede programmer - se specifikationer og pris.

Ny ASUS ZenBook 14 – 14 tommer næsten uden ramme og uden bloatware

Den nye Zenbook 14 (UX434) er en opdateret model af den populære Zenbook 14 (UX433) fra 2018, og byder på en række af nyheder, heriblandt den nye ScreenPad 2.0, som opgraderer den traditionelle bærbaroplevelse ved at tilføje en interaktiv sekundær skærm. Der er også ASUS PURE, som giver brugerne en ren Windows-installation uden forudinstallerede tredjepartsprogrammer og vi finder også en opdatering til det nyeste hardware, heriblandt det nye NVIDIA GeForce MX250 grafikkort.

 

ASUS Zenbook 14 (UX434)

Den nye ZenBook 14 har en skærm på 14 tommer med meget lidt ramme på alle fire sider, hvilket skaber et 92% skærm-til-krop-forhold.

Zenbook 14 har et ErgoLift-hængsel, som er designet til automatisk at vippe tastaturet til den ønskede skriveposition. Denne hældning skulle også give en forbedret køleeffekt og en bedre lydoplevelse.

Processor-mæssigt har den en 8. generation Intel Core i7-processor og dedikeret grafik fra det nye NVIDIA GeForce MX250 grafikkort. Dette er suppleret af 16 GB RAM og op til 1 TB PCIe SSD. 50Wh batteriet loves at række til godt 12 timers brug.

Se også: Guide til de bedste laptops

 

ScreenPad 2.0

ScreenPad er først set i 2018-modellerne af Zenbook Pro og er blevet opgraderet og resultatet er altså logisk nok ScreenPad 2.0. Den har fået en større touchskærm, nu på 5,65-tommer og er drevet af den nye ScreenXpert-software, der tilbyder nye funktioner og fordele.

Udover en mere flydende brugeroplevelse inkluderer den en samling hjælpeapps der kan øge produktiviteten, heriblandt ”Quick Key”, som er en makro-funktion der muliggør ét enkelt tryk for automatiske komplekse tastatursekvenser, ”Handwriting” til mere naturlig tekstinput og digitale signaturer, og ”Number Key” til hurtig indtastning af data.

Smartphone-lignende interface skulle være blevet mere intuitivt og har en forbedret brugervenlighed. Tredjepartsudviklere kan også bruge ASUS API til at optimere deres software og brugeroplevelser til ScreenPad. Hardwaren i ScreenPad 2.0 er også blevet mere energieffektiv end sin forgænger – den anvender 20% mindre strøm end ScreenPad 1.0.

Se også: Bedste MacBook

 

Asus Pure – ren Windows uden programmer

Den svenske detailforhandler Inet, oprettede for nylig en meningsmåling, hvor de spurgte ind til deres kunders præferencer, når det kom til forudinstallerede applikationer på en ny computer – det, der også kaldes for bloatware. Ud af 2.916 svar, svarede hele 92% af respondenterne, at de ville foretrække en ren installation af Windows uden forudinstallerede programmer.

Det er grunden til at ASUS har skabt konceptet ASUS PURE, hvor brugerne modtager deres nye bærbare computer helt uden forudinstallerede tredjepartsapplikationer, prøveversioner eller ekstra apps. De ekstra tredjepartsapplikationer bruger ofte ekstra processorkraft og hukommelse ved at køre i baggrunden, men med ASUS PURE fjernes dette, så brugerne får en hurtigere oplevelse og en bærbar computer, der rent faktisk føles ny og helt frisk ud af æsken.

Alle ASUS bærbare med ASUS PURE er dertil beskyttet af de indbyggede sikkerheds applikationer i Windows; Windows Defender og Microsofts firewall, der sikrer computeren mod uønsket aktivitet udefra. Disse sikkerhedsapplikationer modtager regelmæssige opdateringer.

Se også: Priser på laptops

 

Pris på ASUS ZenBook 14 (UX434FL)

ASUS ZenBook 14 (UX434FL) er tilgængelig nu hos udvalgte forhandlere og den vejledende pris starter fra 10.499 kroner for i7/16GB/512GB modellen.

ZenBook 14 kan findes i farven Royal Blue med en kontrastfuld Rose Gold stribe over tastaturet og det ikoniske Zen-inspirerede spunmetal finish på låget.

Se også: Nyheder om laptops