MacBooks og iMacs kan få Face ID

Et nyt patent fra Apple indikerer, at MacBooks og iMacs meget vel snart kan få Face ID til at låse op med - det virker som et naturligt skridt.

MacBooks og iMacs kan få Face ID

I flere år var det Touch ID, der gjaldt i iPhones og på iPads, men det varede nogle år, inden også MacBooks fik funktionen. Siden skiftede Apple til Face ID i telefoner og tablets, og mange har nok tænkt, at Apple også kunne have noget lignende i tankerne til sin computere.

Se også: Find bedste MacBook

 

Mac computere kan måske snart få Face ID

Ifølge et nyt patent er det slet ikke umuligt. Det er AppleInsider, der har fundet patentet, og meget tyder på, at Apple eksperimenterer med at sætte Face ID i computere som MacBook-laptops og iMac-desktops.

Beskrivelsen i patentet slår fast, at der er megen følsom information gemt i vores computere, og at det gerne skal holdes væk fra uvedkommende. Derfor er det nødvendigt med sikkerhedsforanstaltninger. Der nævnes ikke specifikt noget om ansigtsgenkendelse i patentet, men derimod nævnes der et stystem, der kan se mønstre baseret på lys, der sendes ud og reflekteres mod et objekt, i dette tilfælde formentlig brugere.

Om det er noget, der bliver virkelighed, er umuligt at sige, men begge typer af computere kommer med indbygget webcamera, så skridtet til Face ID er ikke så langt.

Se også: Find bedste pris på iPhone

 

Lås Mac op med Face ID via iPhone

Du kan faktisk allerede i dag låse Mac computere op med Face ID, men det kræver en iPhone. Du skal hente Unlox appen ned til iPhone og så kan du via den app på telefonen låse op med Face ID.

Se også: Nyheder om Mac computere

Mere om sagen

Vi følger op med den seneste udvikling. katrine kunne ikke lade være. Efterfølgende d. 26/3/2020 bragte vi en vinkel omkring BMW kan blive først med Apples CarKey-funktionKlik her for den påfølgende artikel.. Se også seneste nyt om temaet her.