Rygte: Apple kommer med 31,6 tommer 6K-skærm

Apple skulle komme med en 31,6 tommer stor skærm med 6K-opløsning og backlight her i 2019 i følge anerkendt Apple-analytiker.

Rygte: Apple kommer med 31,6 tommer 6K-skærm

Et nyt rygte fortæller, at Apple kommer med en ny spændende skærm i 2019. Der skal være tale om en 31,6 tommer stor skærm med 6K-opløsning og backlight, der minder om Mini LED.

Bag rygtet står den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, og han kalder den nye skærm ”6k3k”. Dette er i så fald den første skærm fra Apple siden 2016, hvor selskabet stoppede med at producere Thunderbolt-skærme. Apple har dog hele tiden haft planer om nye skærme.

Se også: Priser på MacBook

 

Apple har tidligere bekræftet nye skærme

Tilbage i 2017 fortalte Phil Schiller om Apples planer om at give Mac Pro en gennemarbejdning og tænke hele designet igennem for at sikre sig det produkt, de ville have med nye forbedringer. Med til den proces hørte ikke bare selve computeren, men hele desktop-systemet, herunder også skærmen.

Et team arbejdede med projektet, fortalte Schiller og sagde samtidig, at det ikke var produkter, man ville få på hylderne lige med det samme. Den slags tager tid, sagde han i den forbindelse med henvisning til Apples ambition om at give kunderne det bedst mulige produkt.

Se også: Guide til de bedste MacBook