Test af batteribank – iWALK Extreme Trio (6000/10.000mAh)
Batteribanken iWALK Extreme Trio kommer i to udgaver, en på 6.000 mAh eller 10.000 mAh. Jeg synes man bør gå efter den med 10.000 mAh, da den ekstra power er rar at have ved hånden.
Designmæssigt hører den til blandt de mere praktiske. Den har et diamantmønstret design på fronten i læderlignende plastikmateriale. Det skal stå åbent til diskussion, om man synes det er decideret flot – personligt ville jeg være blevet mere glad for en helt flad, ikke mønstret front.
Se også: Mobiler med lang batteritid.
Praktisk med ledninger indbygget
Det praktiske består i den har to ledninger indbygget, et med micro-usb og et med lightning-stik. Det er praktisk for dem, der både har en Android eller Windows Phone og en iPhone eller iPad. Men endnu mere praktisk er det, at de to ledninger er bygget ind i batteribanken.
De fleste andre batteribanke har et løst kabel, der skal sættes i batteribankens USB-stik og som så kobles til mobilen. Det betyder ofte – i hvert fald for undertegnede – at jeg står med en batteribank, men ikke lige kan finde opladerkablet. Og så er man jo lige vidt.
Med iWALK Extreme Trio sidder det ganske enkelt fast i batteribanken. Ledningen er godt nok ikke så lang, cirka 8-9 centimeter og dermed lidt ufleksibelt ved opladningen, men det opvejer langt, at jeg altid ved, hvor ledningen er. Ellers kan man også benytte sig af den ekstra USB-udgang. Så man kan faktisk lade tre enheder op på én gang.
Se også: Find den bedste smartphone.
Digitalt display
Det er også rart med det digitale display på fronten til batteristatus, så man kan se præcis, hvor meget batteri, der er tilbage. Andre batteribanke viser batteristatus med lysdioder og det kan let snyde, når batteribanken er ved at være i bund strømmæssigt.
Extreme Trio er ‘Made For iPhone/iPad’ godkendt, hvilket betyder, at produktet er godkendt til at møde Apples standarder, uanset iPhone- eller iPad model og uanset iOS-version ens iPhone eller iPad kører med.
Vejledende udsalgspris for den lille model med 6.000 mAh er 399 kroner, mens den med 10.000 koster 499 kroner. Det gør den bestemt ikke til den billigste batteribank, andre med 10.00 mAh kan findes et par hundrede kroner billigere.
Men selvom en batteribank har høj kapacitet på papiret, så betyder det ikke nødvendigvis, at den også har det i praksis. Det kan også betyde, at den relativt hurtigt kan miste den oprindelige kapacitet.
Her må vi formode, at ‘Made For iPhone/iPad’ betyder, at den holder en højere kvalitet på alle parametre end de fleste andre batteribanke. Design- og brugsmæssigt er den i hvert fald blandt de bedste, jeg har prøvet.
Batteribank iWALK Extreme Trio
Karakter: 9/10
Pris for Extreme Trio fra iWalk: 399/499 kroner
PS:
Værd at vide om kapaciteten i en batteribank:
En batteribank med 6.000 mAH kan ikke oplade en mobil med batteri på 3.000 mAh to gange, selvom hurtig hovedregning siger, at det må hænge sådan sammen.
Det skyldes, at spændingen i en batteribank typisk er på 3,7 volt men at den ved opladning af mobiler øges til 5 volt. Derfor går der energi tabt i den proces. En batteribank taber dermed omkring 25 procent af sin energikapacitet i opladningsprocessen.
Redaktionen har mere i sagen
Vi måtte absolut følge op på denne historie. Steen Jørgensen gik videre med historien. 5/2/2015 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel omkring Analytiker: Derfor er Apples Joakim von And-overskud dårligt nyt for Apple – Følg den videre udvikling her. Se også seneste nyt om tematikken her.