Test og anmeldelse af B&O Beolit 17 – forbløffende god bærbar bluetooth højtaler

B&O Beolit 17 er den seneste trådløse bluetooth højtaler fra B&O og forbløffer med super lyd i praktisk og flot design.

Test og anmeldelse af B&O Beolit 17 – forbløffende god bærbar bluetooth højtaler

Lad mig bare slå det fast med det samme – jeg bøjer og bukker mig for B&O’s seneste bluetooth højtaler B&O Beolit 17, der forbløffer med fantastisk lyd pakket ind i praktisk og flot design og krydret med flot batteritid på 24 timer > Test og anmeldelse af B&O Beolit 17.

Gennem årene har jeg faktisk være ret imponeret over, hvor god lyd, der kan komme ud af de helt små og billige bærbare bluetooth højtalere, som man kan have med i tasken –  men så kommer B&O Beolit 17 dumpende. Den sætter lige en tyk fed streg under, at de mindste bluetooth højtalere selvfølgelig ikke kan matche lyd og design på større kvalitetshøjtalere.

Se også: Priser på bluetoth højtalere

 

Test og anmeldelse Beolit 17 – lyd

Lad os bare tage lyden som det første. Lyden er ganske enkelt fantastisk i Beolit 17.

Klassisk musik, trash metal, pop, jazz, rock – det hele lyder bare virkelig godt med god bas og man føler, at alle detaljer og nuancer bliver gengivet fuldstændig, som de skal. Og det hvad enten jeg afspiller musikken ved lav volumen eller jeg fyrer op på maksimalt. Beolit 17 kan sagtens blæse en større fest i gang!

Det bliver svært at gå tilbage til en mindre bluetooth højtaler – også de andre ellers glimrende af slagsen fra B&Os efterhånden veludstyrede hylder med trådløse højtalere.

Se også: Priser på bærbare højtalere

 

Test og anmeldelse Beolit 17 – design

Man ved med det samme, at Beolit 17 er fra B&O, når man ser den. Minimalistisk og flot er den bygget i gode materialer, der er både lækre at se på og at røre ved. En læderhank gør den let at tage med sig. Den har dog en størrelse og en vægt, så den ikke kan komme i håndtasken, men en rygsæk kan den sagtens komme i.

Højtaleren er ikke vandtæt, men den giver faktisk indtryk af at kunne klare et regnskyl, hvis man ikke lige når i dækning med den uden for.

test pris beoplay beolit 17 - 2

Se også: De bedste bluetooth højtalere

Test og anmeldelse Beolit 17 – opkobling

Det er først og fremmest bluetooth, der gælder, når man vil lytte til musik på Beolit 17, men det er også muligt at koble ens musikafspiller til med 3,5 mm jackstik. Parringen med bluetooth går hurtigt og smertefrit.

Der er også en knap til at forbinde højtaleren til Beoplay appen, der kommer til Android og iOS. Med den kan man sætte højtaleren til at vække en med musik, man kan styre musikken, vælge playlister eller indstille musikken til at matche ens humør. Appen fungerer egentlig fin, men jeg oplever, at jeg sjældent bruger den.

Se også: Mobilabonnementer med gratis musik

 

Test og anmeldelse Beolit 17 – batteritid

Beoplay-højtalerne har gjort os forvænte med lang batteritid på 24 timer – 24 timers batteritid har Beolit 17 også, oplyser B&O. Det kommer selvfølgelig an på, hvor højt man spiller, men 24 timer passer nok meget godt ved jævn lydstyrke for Beolit 17.

Det er skønt med lang batteritid på en højtaler som denne, så man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt den kan holde strøm en hel dag på stranden, skovturen eller hvor man nu tager den med sig.

Se også: Er Spotify bedre end Apple Music?

 

Test og anmeldelse Beolit 17 – pris og konklusion

B&O Beolit 17 har en pris på 3.799 kroner. Det er mange penge, men jeg synes ikke, prisen er for høj. Højtaleren er selvfølgelig ikke til lille Børge på 8 år, men til dem, der vil have god lyd og godt design i en højtaler uden at den skal fylde stuen.

Beolit 17 kan helt uden problemer fungere som den primære højtaler i hjemmet og derfor synes jeg bestemt, at prisen er helt fair – Beolit 17 er den bedste bluetooth højtaler i et bærbart format, jeg til dato har prøvet.

 

Karakter: 10/10
Pris for Beolit 17: 3.799 kroner 

Se også: Test og anmeldelse af bærbare bluetooth højtalere