Test: Sonos Play:1, Sonos Bridge, Sonos Playbar

Med lydboksen Playbar og ”budgethøjtalerne” Play:1 vil Sonos ikke kun kaste sig over multirumslyd, nu vil de også overtage din hjemmebiograf.

Test: Sonos Play:1, Sonos Bridge, Sonos Playbar

Trådløs hjemmebiograf

At sætte en Playbar i gang kræver et par ekstra trin. Tanken med Playbar er, at du tager lyden fra dit TV via et optisk kabel ned til lydboksen, hvilket kræver et par ekstra trin i opsætningen.

Det er stadig ikke noget, der er direkte avanceret, selv for en nybegynder, men der er et par skridt ekstra, udover at sætte højtaleren til at søge.

Det hele er tilpasset til dem, der ikke har en separat hjemmebioforstærker, og fra den synsvinkel er det meget enkelt at sætte op. Højtaleren selv er udrustet med ni højtalerelementer og skal svare til fronthøjtalere og center i et hjemmebiosystem.

Under installationen kan du også vælge at tilføje en Sonos Sub og enten to styk Play:1 eller Play:3 (ikke Play:5 af en eller anden årsag) for at sætte det hele sammen som et 5.1-system.

Ved den indstilling skal du også oplyse, hvor langt fra din position de forskellige højtalere er, og så er du færdig. Indstillingsmulighederne er ikke gigantiske, men det holder det hele på et ret fornuftigt niveau, også for nybegyndere.

sonos bridge2 sonos bridge

Den største ulempe ved opsætningen er strømkablet til de forskellige højtalere, der er betydeligt mere kompliceret at installere pænt end et almindeligt højtalerkabel.

En yderligere ulempe er, at DTS ikke understøttes af Playbar, hvilket skal skyldes, at der knap nok findes fjernsyn, der understøtter den teknik via lydudgangen. Er det noget, der irriterer dig, har du nok allerede løst det på en anden måde.

Det er et enormt enkelt system at indstille, også som hjemmebiograf. En pakke med Playbar, subwoofer, to Play:1 og en Bridge koster derimod 14.500 kroner, så det handler om et system i samme prisklasse som mange halvluksuriøse fjernsyn, hvilket kan være lidt voldsomt.

Hvad så med lyden?

Fra en sådan synsvinkel fremstår Play:1 som multirumsløsning betydeligt mere fornuftig prismæssigt. Højtaleren er den billigste, Sonos sælger, og der er da lidt mindre lyd end fra storebrødrene med et tretal og et femtal i navnet, men stadig ikke dårligt.

Vi vil snarere sige, at lydkvaliteten er bedre end mange andre lignende løsninger i denne prisklasse. Samtidig er der den vildt fede app og håndteringen af musik bag hele oplevelsen, hvilket er betydeligt mere, end hvad mange højtalere i denne klasse kommer i nærheden af.

Playbars højtalerelement er udtrykkeligt diskanter og mellemregister, hvilket gør, at lyden bliver noget tyndere og har bedst af at kunne snakke med subwooferen. Det handler ikke om en dårlig lyd her heller, men åbenbart tyndere af logiske årsager.

Summa summarum er, at Play:1 er fuldstændig klokkeren. Højtaleren er lille nok til at blive gemt væk de fleste steder, hvilket de større modeller ikke er lige så gode til.

Sammenlignet med mange andre trådløse højtalerløsninger giver Sonos mange funktioner for pengene, uden at det bliver for indviklet.

Playbar får en hel del plusser af samme årsager, og blot den højtaler giver bedre lyd, end nogen indbygget TV-højtaler kan klare. Bedst har den det dog i kombination med subwooferen, men så stikker prisen af.

Det samme gælder, hvis du vil køre et helt 5.1-system. Du får alt trådløst og meget enkelt håndteret, forudsat at du kobler alle dine videoafspilningsenheder til dit TV. Har du interesse i at trække kabel på en pæn måde, lidt mere plads og lyst til at pille lidt mere med indstillinger, er der derimod ret mange alternativer, hvis du ser på mere traditionelle pakker med hjemmebioforstærkere og højtalere til den pris.

play_1

Fakta

Navn: Sonos Play:1, Sonos Bridge, Sonos Playbar

Mål: 161, 5×119,7×119,7 mm (Play:1), 85x900x140 mm (Playbar), 41x110x110 mm (Bridge)

Vægt: 1,85 kg (Play:1), 5,4 kg (Playbar)

Opkobling: Wi-Fi, ethernet

Pris: ca. 1 650 kr. (Play:1), ca. 4 600 kr. (Playbar), ca. 450 kr. (Bridge)

Karakter Play:1: 9/10

Karakter Playbar: 8/10