Nyt Office til Windows-mobiler

I slutningen af måneden lancerer Microsoft nye testversioner af deres nye Office-apps til Windows 10. Suiten kaldes Office Universal og fungerer allerede på tablets – med eller uden pen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nu kommer også understøttelse af mobiler. Brugerfladen til tablets har hentet mange komponenter fra Office til skrivebordswindows. I mobilen bliver udseendet lidt mere simpelt, og menuerne havner længst nede på skærmen, så appen skal kunne bruges med én hånd.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Testversioner af Office 2016

Microsoft kom for nylig med testversioner af også de kommende skrivebordsprogrammer – Office 2016. Jared Spataro, markedschef for Office hos Microsoft, skriver på den officielle blog, at de nye versioner nu findes til alle typer enheder, og at yderligere nyheder om Office 2016 og Universal bliver præsenteret inden for de nærmeste uger.

office til windows

Windows 10 forventes at komme ud massivt til mobiltelefoner inden for får måneder til de fleste nuværende modeller med Windows Phone 8 og senere på året skulle Microsoft gerne komme med en ny topmodel med Windows 10. Hidtil har vi kun set low- og mid-endmobiler fra Microsoft siden de opkøbte Nokias mobilafdeling og dermed også Lumia-brandet, som de har ført videre.

Prisguide: Se priser på Windows Phone.