Så er det bare om at rydde plads til næste Windows 10-opdatering

Kommende Windows 10 opdatering kræver 32 GB ledig plads på computeren - inden længe kræves der 64 GB, lyder det fra ekspert.

Så er det bare om at rydde plads til næste Windows 10-opdatering

Måske er du en af dem, der med længsel venter på den næste Windows 10-opdatering, der skal komme til maj. Det kan dog være en god idé allerede nu at begynde at rydde ud i computeren for at få plads, for denne gang kan opdateringen fylde op til dobbelt så meget som tidligere opdateringer.

 

Ny Windows 10 opdatering kræver 32 GB ledig plads

Microsoft har selv meldt ud, at der skal 32 GB eller mere hukommelse til, for at den nye opdatering bliver installeret. Det er mere end dobbelt så meget, som det krævede for at installere 32-bit-versionen af den forrige Windows 10-opdatering, version 1809.

Kravet på de mange gigabyte gælder både 32- og 64-versionerne af Windows samt alle tre udgaver, Home, Pro og Enterprise.

Har man en nyere computer, burde det ikke være noget problem. Men sidder man med en lidt ældre maskine, kan det blive vanskeligere. Det gælder især, hvis man har en mindre SSD-harddisk. De kan have større problemer med opdateringen end en harddisk med højere kapacitet.

Se også: Bliv bedre til Windows 10

 

Ekspert: 64 GB kan blive et krav inden længe

Selvom man har plads til opdateringen, er det nok de færreste, der bliver lykkelige over hvor meget plads den nye opdatering guffer i sig. Oftest vil man have mindst 128 GB hukommelse til grundprogrammerne, og spiller man eller bruger tungere programmer, går man oftest efter 256 GB. Derudover kommer lagring af billeder, videoer og al den slags.

Spørger man Windows-specialisten Paul Thurrott, kan kommende opdateringer blive endnu mere pladskrævende. Han er faktisk overrasket over, at det først er nu, en Windows-opdatering er opp i 32 GB. Derimod vil have ikke bliver overrasket, hvis vi inden alt for længe får Windows-opdateringer på 64 GB eller mere.

Se også: Priser på Windows 10 computere

 

Windows opdatering kan irritere brugerne

Som nævnt er opdateringen lige på trapperne, så er det tyndt med pladsen på computeren, kan det med andre ord være godt at begynde at rense blandt gamle ting eller helt enkelt opgradere harddisken. Derimod er det ikke en god idé at droppe opdateringen, da den indeholder en masse sikkerhedsforbedringer, som man ikke vil være foruden, hvis man vil holde computeren sikker.

Den store opdatering vil dog formentlig også betyde irriterede brugere, noget som den forrige opdatering, der ødelagde visse brugeres computere, også gjorde. Dengang skete opdateringen desuden via et forvirrende system, der resulterede i, at brugere, uden at vide det, pludselig blev betatestere.

Se også: Nyheder om Windows 10