windows 10 opdatering

Windows 10 nu i 270 millioner enheder i regelmæssig brug

Windows 8 var ikke den store succes for Microsoft, men Windows 10 har derimod klaret sig ret godt. I januar kunne Microsoft meddele, at deres system kørte i 200 millioner enheder, der bruges mindst en gang i måneden.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

I dag har selskabet via deres Build keynote annonceret, at det tal er steget til 270 millioner enheder, der er aktive på månedlig basis.

Se også: De bedste tilbud på Windows 10 mobiler

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Vokseværk i Windows Store

Microsoft havde dog også andre tal til os, for eksempel om antallet af besøg på Windows Store, deres svar på Apples App Store. Der er besøgsantallet på over fem milliarder, hvilket er en stigning på to milliarder siden januar.

Med alle de enheder og besøg i butikken er det blevet til flere end 75 milliarder timer brugt på Windows 10-platformen.  Det er dog påfaldende, at Microsoft ikke oplyser noget om antallet af apps og spil til Windows 10.

Se også: Mobilabonnementer med masser af data

 

Windows 10 vokser 4 gange hurtigere end Windows 8

Det er meningen, at Windows 10 skal udfase alle tidligere versioner af systemet. Sammenlignet med Windows 8 vokser Windows 10 lige nu fire gange så hurtigt. Men det siger måske ikke så meget, da modtagelsen af Windows 8 var et kæmpe ”bop bop” fra alle anmeldere, hvilket gjorde, at de fleste selskaber aldrig opgraderede til det.

Sammenligner vi med Windows 7, som mange var rigtige glade for, vokser Windows 10 145 procent hurtigere.

Det er ikke kun private brugere og mindre firmaer, der star bag de gode tal for Windows 10. Også store selskaber tager Windows 10 hurtigere til sig, end de gjorde med de tidligere nævnte versioner af Windows.

Derudover tæller nye enheder som Hololens og Internet of Things med i de flotte tal.

Endelig talte Microsoft om, hvordan de gerne ser Windows som den platform, alle udviklere vælger. Dette kunne være et hint om kommende annonceringer ved Build konferencen.

Se også: Test af Windows 10 mobiler