Windows 10: Her er de første universelle apps

Microsoft har nu præsenteret de første nye universelle apps til Windows 10, deriblandt Box, Facebook, Instagram, Candy Crush Soda Saga, Flipagram, og Uber, som er tilgængelige på tværs af de nye Windows 10-enheder – hvad enten det er en smartphone, laptop eller tablet.

Windows 10: Her er de første universelle apps

Siden lanceringen af Windows 10 har der været 1,25 milliarder besøg i Windows Store og Microsoft kunne i går løfte sløret for de første nye universelle apps, der virker på tværs af alle Windows 10 enheder – mobil, tablet eller computer.

De første universelle apps er Box, Facebook, Instagram, Candy Crush Soda Saga, Flipagram.

 

Vil skabe ny oplevelse for brugerne

“Med Windows 10 og de nye Microsoft-enheder kan vores brugere se frem til helt nye oplevelser,” fortæller Satya Nadella, CEO for Microsoft.

”Vi vil gerne flytte vores brugere fra at have behov for Windows til at vælge Windows og til at elske Windows, og med vores nye digitale enheder vil vi gerne skabe endnu mere entusiasme og nye muligheder for hele Windows-økosystemet”, lyder det fra direktøren.

I går lancerede Microsoft en række nye produkter, her iblandt Lumia 950 og Lumia 950 XL, Surface Pro 4 og Surface Book samt et nyt smartband.

Se også: Alle nyhederne fra Microsofts lancering i går.