Googles nye projekt for selvkørende biler hedder Waymo
At Google satser stort på selvkørende biler, hersker der ingen tvivl om – de har gennem de seneste efterhånden mange år haft selvkørende biler ude på de amerikanske veje for at teste teknologien. Nu er Google så klar til at trykke mere på speederen for selskabets selvkørende bilprojekt.
Fremover bliver Googles selvkørende bilprojekt lagt ind under det selvstændige firma Waymo, ejet af Alphabet, der også står som moderselskab til Google.
Se også: Uber – i fremtiden vil robotter køre vores biler
Selvkørende Waymo bil: Ombygget Chrysler Pacifica
Det er Fiat Chrysler Automobiles, der står bag produktionen af Waymos selvkørende bil og Fiat Chrysler Automobiles har taget udgangspunkt i Chrysler Pacifica. Der skulle være 100 Waymo-biler klar og de vil rulle ud på vejene i 2017 i USA.
John Krafcik, direktør i Waymo, forklarer, at de nye selvkørende biler er gjort klar over de seneste seks måneder og han forklarer selv, at det er gået stærkt med at få bilerne klar. Waymo oplyser dog ikke, om bilerne skal bruges i testøjemed til indsamling af mere data eller om de rent faktisk er klar til at kunne bruges til rigtig kørsel.
Se også: Nyheder om selvkørende biler