Samsung Gear S3 til både de aktive og dem der elsker klassiske ure

Samsung Gear S3 kommer i to versioner, nemlig som Frontier til de aktive og som Classic til dem, der sætter pris på klassiske ure. Begge har GPS og er vandtætte - se priser for begge ure.

Samsung Gear S3 til både de aktive og dem der elsker klassiske ure

Samsung Gear S3 er netop blevet lanceret på IFA 2016 i Berlin i to versioner – en til de aktive under navnet Frontier og så Classic der er stærkt inspireret af klassisk urdesign.

 

Klarer sig uden mobil

Gear S3 er derudover vandtæt og har indbygget GPS, så man kan sagtens bruge det udendør uden at skulle bekymre sig over hverken regnbyger eller at fare vild. Derfor kan man også bruge det i stor omfang uden at skulle have uret koblet op til en mobil.

Med 4 GB hukommelse kan man også gemme tilpas mange sange i uret uden at skulle have mobilen med på for eksempel løbeturen. Man afspiller musikken til et headset eller højtaler via bluetooth.

Se også: Super stilfuldt smartwatch til iPhone

 

Hårdfør skærmtype på Gear S3

Skærmen kommer for første gang i Gear-seriens historie med det specielt udviklede Corning Gorilla Glass SR+, der er specielt udviklet til smartwatch og det er en ekstra hårdfør skærmtype, der skulle minimere risikoen for ridser på skærmen.

Skærmen er af typen Super AMOLED og har funktionen Always On Display, så man altid kan se basale oplysninger uden at skulle tænde uret – for eksempel hvad klokken er.  Gear S3 styres via touch-skærmen og via den roterende ring rundt om uret.

Se også: Lækkede billeder af Gear S3 var fup

Batteritid på 4-5 dage

Batteritiden i Gear S3 oplyses til at være 4-5 dage. Normalt har smartswatch store problemer med batteritid, hvis de har flere avancerede funktioner, så en batteritid på 4-5 dage er faktisk rigtig fint.

Samsung garderer sig dog ved at oplyse, at batteritiden afhænger af ens brug, så hvis man for eksempel har GPS’en tændt, så kan man nok forvente en kortere batteritid.

Samsung Gear S3 kommer i to forskellige versioner, modellerne Frontier og Classic.

Se også: Batteriproblemer kan fortsat binde Apple Watch til iPhone

Gear S3 Frontier

Gear S3 Frontier har et mere sportigt og kraftfuld design og er udviklet til at holde til brug i alle typer miljøer og situationer – både arbejde og fritid.

Prisen for Gear S3 Frontier er omkring 3.500 kroner.

Se også: De bedste smartwatch

Gear S3 Classic

Gear S3 Classic er designet ud fra et mere minimalistisk udtryk og det er tydeligt, at det har hentet inspiration fra klassiske tidsløse ure fra tidligere – den gang et ur var noget, man blærede sig med og så også til at se hvad klokken var.

S3 Classic skulle være kompatibel med de fleste urremme, som man kan købe i almindelige urbutikker.

S3 Classis har også en pris på omkring 3.500 kroner.

Se også: Nyheder om smartwatch