Xiaomi: Vi er ikke militærselskab for Kommunist-Kina
I fredags blev der smidt lidt en bombe, da de amerikanske myndigheder blacklistede Xiaomi. Xiaomi er godt nok kinesisk og de amerikanske myndigheder har været ude efter kinesiske virksomheder de sidste par år. Alligevel lyder det fra de fleste, at det er et overraskende træk fra amerikansk side.
Normalt bliver selskaber som Xiaomi ikke blacklistet
Normalt er det selskaber, der arbejder kritisk infrastruktur, luftfart, kemikalier og videre i den sfære, der bliver blacklistet af USA. Det sker, fordi amerikanerne mener, at kinesiske selskaber arbejder tæt sammen med de kinesiske myndigheder.
Hidtil har selskaber som Xiaomi ikke været i søgelyset, da de stort set kun har ren forbrugerorienterede produkter og ikke netværk for eksempel. De er ikke kommet på den Entity List, som Huawei er endt på – lander man på den, har det meget vidtgående konsekvenser for et selskabs muligheder for at producere produkter. For Huawei betyder det for eksempel, at deres markedsandel på telefoner ventes at lande på under 5 procent i 2021 efter at have toppet med cirka 22 procent i 2020.
Xiaomis aktieværdi faldt dog med 13 procent umiddelbart efter, det kom frem de var blevet blacklistet og selskabet har også forsvaret sig med en udtalelse.
Se også: Find de bedste priser på Xiaomi telefoner
Afviser forbindelse til kinesisk militær
De skriver, at de følger lovgivning og overholder alle de reguleringer, der er og de slår fast, at alle deres produkter er målrettet civile og kommerciel brug. De slår også fast, at selskabet hverken er ejet, kontrolleret eller er i et tilhørsforhold til det kinesiske militær og det er ikke et “Communist Chinese Military Company” so0m defineret af The National Defense Authorization Act (NDAA).
De skriver videre i en udtalelse, at de vil tage de nødvendige foranstaltning for at beskytte selskabets og aktionærernes interesser.
Slutteligt skriver de, at de er i gang med at gennemgå de potentielle konsekvenser af den amerikanske blacklisting for at danne et bedre billede af, hvordan selskabet bliver berørt.
Se også: Nyheder om tech og politik
Tjek specifikationer og priser på Xiaomi 12
Seneste tilføjelse til sagen
Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 15/1/2021 bragte vi nyt i sagen med nyheden “Amerikansk forbud kan være første søm i kisten for Xiaomi” – Klik her for at gå til artiklen.. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Xiaomi..