Google Pixel er landet – her er alt du skal vide om Googles mobilsatsning

Google Pixel er nu lanceret - se specifikationer, salgsstart og pris for de nye mobiltelefoner fra søgegiganten.

Google Pixel er landet – her er alt du skal vide om Googles mobilsatsning

Google Pixel er som ventet navnet på Googles nye mobiltelefoner, der kommer i to versioner, Pixel og Pixel XL. Og det bliver som ventet HTC, der laver de to telefoner for Google.

 

Google Pixel – specifikationer

Den mindste version, den der bare hedder Pixel, kommer med skærm på 5 tommer med AMOLED-skærm på fuld HD-opløsning, 1920 x 1080 pixel. Skærmen er af typen Gorilla Glass 4 – lidt skuffende måske, da Gorilla Glass 5 er på markedet.

Den får batteri på 2.770 mAh.

Den kommer med Snapdragon 821 processor, 4 GB RAM og Android 7.1 og den kombination lover Google giver fremragende ydeevne.

Den kommer i to udgaver, når det gælder hukommelse, enten 32 GB eller 128 GB.

Kameret i Google Pixel er på 12 megapixel med blænde F/2.0 og kommer med Elektronisk billedstabilisering.

Se også: Spær uønskede opkald på Nexus-mobiler

 

Google Pixel XL – specifikationer

Pixel XL bliver den store udgave af de to mobiltelefoner med skærm på 5,5 tommer og 2K-kvalitet. Skærmen er ligeledes af typen Gorilla Glass 4. Batteriet er på 3.450 mAh, hvilket er pænt stort.

Den kommer ligeledes med Snapdragon 821 processor, 4 GB RAM og Android 7.1 samt i to versioner på enten 32 GB eller 128 GB.

Kameraet er også identisk med det, der sidder i Google Pixel og er altså også på 12 megapixel med blænde F/2.0 og kommer med Elektronisk billedstabilisering.

Se også: Test af Google mobiler

Ubegrænset plads i Google Photo

Begge mobiltelefoner får i øvrigt ubegrænset plads i Google Photo til billeder i fuld opløsning. Begge telefoner kommer kun med Pixel-logoet og altså ikke noget HTC-logo. Derudover er de også proppet med Google-tjenester, selvfølgelig.

Telefonerne kommer i sort, sølv og blå og begge modeller laves i aluminium.

Se også: Sammenlign priser på Googles mobiler

 

Pris for Google Pixel

Tidligere var Googles telefoner ret aggressivt prissat, men Pixel-telefonerne koster fra 649 dollars – i danske priser svarer det nok til priser fra 5.500 kroner.

Pre-orders starter allerede fra i dag i England, USA, Australien, Canada og Tyskland og Indien den 13. oktober. Selve salget starter tages der hul på den 20. oktober.

Se også:  Nyheder om Google Pixel