Motorola G6, G6Plus og Z3Play får hurtigt nyeste Android opdateringer

Motorola G6, G6Plus og Z3Play får hurtigt nyeste Android opdateringer, da de er kommet med i Android Enterprise Recommended-programmet.

Motorola G6, G6Plus og Z3Play får hurtigt nyeste Android opdateringer

Android Enterprise Recommended er Googles særlige Android-tiltag, hvor mobilproducenter kun kan være med, hvis de er hurtige til at skubbe nyeste Android-opdateringer ud til deres mobiltelefoner – nu er Motorola Moto G6, G6 Plus og Z3 Play kommet med i selskabet.

Se også: Anmeldelse af Motorola Moto G6 Plus

 

Moto G6, G6 Plus og Z3 Play sikret hurtige Android-opdateringer

Det er ikke en lille ting for en mobilproducent, at få sine mobiltelefoner med i Android Enterprise Recommended-programmet, for mobilbrugere verden over er begyndt at indse fordelene ved at få nyeste Android-opdateringer hurtigt og Motorolas danske mobilchef, Thor Gøtz siger, at han er stolt over at levere informationen at deres nye devices i form at Moto G6, G6Plus og kommende Z3Play netop er blevet en del af Google’s Android Enterprise Recommended program.

For at komme i betragtning til programmet, skal en lang række krav opfyldes, bl.a. skal der stilles sikkerhed for sikkerhedsopdateringer hvert kvartal i minimum to år samt minimum 1 stor Android-updatering. Det kræver også et tæt samarbejde med Google på en lang række parametre samt nogle minimumsspecifikationer – det er dog specifkationer, de fleste nye mobiltelefoner let opfylder.

“Der er ganske få low- og mid-range devices med i deres program, idet de fleste Android producenter primært fokuserer på deres high end modeller. Dette gør Motorola unik i selskabet her sammen med Nokia” lyder det fra Thor Gøtz.

”Vi er naturligvis tilfredse med at bl.a. den nye Motorola Moto G6 Plus nu anbefales af Google selv. Som producent skal du leve op til en lang række krav fra netop Google for at kunne være med i deres Android Enterprise Recommended program, heriblandt skal du kunne garantere hyppig frekvens på sikkerhedsopdateringer i minimum to år samt minimum én stor update af selve Android. Vi er særligt stolte over, at vi kan kvalificere os med produkter som endda ligger i den attraktive ende af prisskalaen”, uddyber Thor Gøtz.

Se også: Priser på Motorola G6

 

Moto G6, G6 Plus og Z3 Play understøtter også Android Zero Touch Enrollment

Thor Gøtz forklarer også, at alle deres 2018 produkter understøtter Googles Android Zero Touch Enrollment, som giver virksomhederne mulighed for at ”rulle” deres egen MDM platform ud til telefonerne med alle deres egne politikker via skyen, således at når enheden startes op af slutbrugeren første gang, så ruller MDM-softwaren automatisk ud.

“Tidligere var det kun Apple og Samsung som med deres egen platform var i stand til dette, men B2B-markedet bliver altså ”demokratiseret” i disse dage kan man sige”, forklarer Thor Gøtz.

Se også: Nyheder om Motorola

 

Fortællingen fortsætter

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke lade være. 11/6/2018 blev fortællingen ført videre med et indlæg omkring emnet Læserspørgsmål: Hvilken mobil har godt kamera og lav sar-værdi? – Følg den videre histore her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.