Åben iPhone kan få alvorlige konsekvenser

Apple har succes med sin iPhone, men brugerne ønsker, at telefonen bliver åbnet for tredjepartsprogrammer. Det kan give sikkerhedshuller med alvorlige konsekvenser for brugerne.

Åben iPhone kan få alvorlige konsekvenser

Mange iPhone-brugere ønsker, at telefonen bliver åbnet, så det bliver muligt at installere tredjeparts-applikationer. Men det kan blive svært, for iPhone bygger på den samme problematiske sikkerhedsmodel, som Microsoft indførte med Windows 95 og først har opgivet med det nye Windows Vista. Det skriver Wired.

Problemet er, at alle programmer i Phone – selv lommeregneren – kører med ubegrænsede rettigheder (root-adgang) i systemet. Dermed kan et sikkerhedshul i et af programmerne få alvorlige konsekvenser og gøre det muligt for en hacker at få fuldstændig kontrol over enheden.

Og det betyder, at det bliver meget svært at forhindre at nye programmer, som iPhone-brugeren f.eks. henter fra internet, åbner nye huller i systemet.

Til februar vil Apple udsende et værktøj til softwareudviklere, der skal give mulighed for at skabe programmer til iPhone. Men det kræver, at der udvikles en ny sikkerhedsmodel til Apple. En af mulighederne er, at telefonen kun kører applikationer, der er digitalt signeret og godkendt af producenten.

Men det løser ikke problemet med, at en fejl i browseren eller et andet program på iPhone kan lukke hackere ind og give dem fuld systemadgang.

Malware på en mobiltelefon kunne f.eks. foretage opkald uden brugerens accept, kopiere eller slette tekstbeskeder eller aktivere telefonens mikrofon og kamera.

Historiens videre forløb

Historien er stadig aktuel. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. Efterfølgende d. 30/11/1999 bragte vi en vinkel på Apple: Hver sjette iPhone hackes – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Se de seneste nyhede om temaet her.