HTC Vive Focus: VR-headset uden ledninger

HTC Vive Focus er nyt VR-headset, der fungerer uden basestationer og computer - men loves at give stort set samme oplevelse.

HTC Vive Focus: VR-headset uden ledninger

HTC har ikke lagt skjul på, at de ville komme med et såkaldt stand alone VR-headset og nu er det så præsenteret som Vive Focus, der loves at give stort set samme oplevelse som et langt dyrere VR-headset.

Vive Focus – uden basestationer og computer

Vive Focus fungerer på en anden måde end HTC Vive og kræver ikke basestationer eller sensorer for at virke. HTC Vive har fået ros for at være rigtig godt, men det var samtidig begrænset i brugen netop ved at skulle være koblet op til en computer og basestationer for at virke.

Ulempen ved VR-headsets som det nye Vive Focus har været, at selve VR-oplevlelsen har været begrænset, da man ikke kan bevæge sig rundt i et virtuelt rum på samme måde som man kan med Vive, men i følge HTC skulle man netop kunne få stort set samme oplevelse med Vive Focus som man får med HTC Vive.

Vive Focus er udstyret med Qualcomm Snapdragon 835 og kommer med højt opløst AMOLED-skærm samt en rem til at spænde om hovedet – den skulle være meget lig Vives Deluxe Audio Strap.

Se også: Test af HTC Vive

Vive Focu til skolebrug

VR-headset spås at få størst succes inden for spil, men HTC satser også på andre områder. For nylig annoncerede de HTC Vive Art, hvor de vil lave samarbejder med store museer og kunstnere rundt om i verden for at udnytte de virtuelle muligheder og skabe nye former for kunst.

Ved lanceringen af Vive Focus fortalte HTC også, at det kunne bruges til skolebrug, hvor en lærer kan udføre en demonstration af noget, mens eleverne følger med med Vive Focus spændt på hovedet.

Se også: Priser på VR-udstyr

 

Pris og tilgængelighed

HTC har ikke oplyst hverken pris, salgsstart eller tilgængelighed for deres nye Vive Focus. Det vurderes fra flere sider, at Kina står først for. Headsettet bør ikke få en pris over 2.000 kroner, hvis det skal komme bredt ud.

Se også: Nyheder om HTC Vive Focus

Sagen efterfølgende

Vores redaktion har fulgt op på historien. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 13/11/2017 blev fortællingen ført videre med et indlæg om Logitech chef tror ikke på VR-bølge – Forstættelsen om temaet kan læses her. Læs også seneste nyt om emnet her..