Live fra Apples ekstraordinære pressemøde
20:28: Det ser ud til at pressemødet er ved at runde af, så jeg tror vi siger tak for denne gang. Og tak for at I læste med!
20:27: Tilbuddet om gratis etuier til iPhone 4 gælder også uden for USA.
20:25: Steve Jobs er ikke meget for, at folk lægger mails fra ham op på nettet. Han antyder også, at den berømte mail, hvor han skriver, at man bare skal holde iPhone 4 anderledes, ikke er sand.
20:21: Der bliver talt om den amerikanske operatør AT&T’s problemer med netværket. Mindre interessant fra et dansk synspunkt.
20:15: Der bliver spurgt meget ind til, om Apple på den ene eller anden måde vil se om de kan fikse problemet, men fra Apples synspunkt lyder det ikke til, at de mener, der er noget galt med antennen i iPhone 4.
20:10: Der bliver spurgt om Apple på noget tidspunkt overvejede at kalde alle iPhone 4-modeller tilbage. Det bliver der ikke svaret direkte på, men de siger dog, at de har været ude i folks hjem og teste for at finde problemer – og de ringede før de kom. Og slog ingen døre ind.
20:06: Steve Jobs holder fast i, at andre smartphones har lignende problemer med at holde på signalet, og at hele misæren er blevet pustet alt for meget op i pressen.
20:03: Det ser ud til mødet er ved at nå sin ende. Vi er ikke helt sikre på, om gratis etuier vil være fuldt tilfredsstillende for alle.
19:59: Steve Jobs bruger ikke selv et etui, og – påstår han i hvert fald – har bedre signal end med de tidligere modeller. Også selvom han holder på den ‘forkerte måde’.
19:56: Måske vil Apple alligevel se, om de kan ændre en smule på designet, så problemet forsvinder eller i hvert fald mindskes. Det må tiden nok vise.
19:55: Tilbuddet om en gratis ‘bumper’ gælder tilsyneladende kun til 30. september. Derefter vil Apple genoverveje situationen.
19:52: Steve Jobs mener ikke, at den lange og meget positive omtale af iPhone 4’s nye antenne under den oprindelige præsentation i sidste måned, burde have været gjort anderledes.
19:48: Steve Jobs afviser Bloombergs artikel som usand – den sagde, at en ingeniør hos Apple gjorde Apples ledelse opmærksom på problemet med antennen længe før, den kom på markedet.
19:46: Der bliver spurgt til, hvordan det kan være, at man med blot en enkelt finger kan få iPhoen 4’s signal til at droppe drastisk, mens Apple måtte dække de tre andre producenters mobiler med næsten hele hånden for at opnå det samme på dem. Det blev der ikke svaret direkte på.
19:42: Der bliver spurgt, om Apple eventuelt vil ændre noget i hardwaren. Det lyder det dog ikke til.
19:41: Der bliver spurgt til, hvordan Steve Jobs har det i spørgerunden – noget unormalt. Steve Jobs selv tager det dog meget godt – han svarer han har det fint, men at han havde det bedre tidliger epå ugen, da han var på ferie på Hawaii.
19:40: Steve Jobs ser ud til at være ved at runde af. Han snakker om, at de virkelig elsker deres kunder, og at de tager problemer med deres kunder personligt.
19:36: iPhone 4 i hvid skulle også ramme på markedet i slutningen af denne måned, så måske vi får den at se samtidig med den danske lancering – vi kan håbe på det. Desuden nævner Steve Jobs også nogle problemer med nærhedssensoren, som Apple arbejder på at løse.
19:35: iPhone 4 kommer til Danmark den 30. juli! Altså om præcis to uger.
19:34: Apple kan desværre ikke lave nok af deres egne etuier, så nogle må tage til takke med andre etuier. Hvis man stadig ikke er tilfreds, kan man dog inden for 30 dage returnere iPhone 4 og få alle pengene igen. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om dette gælder også gælder i Danmark, når den kommer herhjemme, men det må man næsten formode.
19:32: Folk, der allerede har købt en ‘bumper’, det vil sige Apples eget etui til iPhone 4, vil få pengene igen. Desuden bliver den nye opdatering af softwaren igen nævnt.
19:31: Gratis ‘bumpers’ til alle, der køber en iPhone 4!
19:30 Steve Jobs opsummerer – alle smartphones har signalproblemer, meget få har klaget eller returneret telefonen. Vi er spændte på at se, om Apple har tænkt sig at gøre noget aktivt for at afhjælpe problemet, eller bare peger fingre af de andre producenter, og kalder det en dag.
19:29: Steve Jobs tror, at den marginale stigning i antallet af mistede opkald er på grund af manglen på etuier til den nye model – de gamle etuier passer jo ikke mere.
19:27: Ifølge AT&T (der sælger iPhone 4 eksklusivt i USA) mister iPhone 4 mindre end et opkald mere pr. hundrede opkald end iPhone 3GS, siger Jobs. Det siger ikke rigtig noget, når vi ikke ved, hvor mange opkald iPhone 3GS eller andre mobiler mister pr. 100 opkald.
19:23: Kun 1,7 procent har returneret iPhone 4 i USA. Til sammenligning var tallet seks procent for iPhone 3GS, og det tal var under markedsgennemsnittet.
19:21: Steve Jobs holder fast i, at iPhone 4 stadig har en bedre antenne end de tidligere iPhones, og fremhæver, at kun 0,55 procent af køberne har ringet til AppleCare og klaget over antenneproblemer.
19:19: Apple har investeret 100 millioner dollars – næsten 600 millioner kroner – i udstyr til at teste signalstyrken. De har blandt andet bygget særlige rum til at teste i, og har ansat 18 forskere og ingeniører til at sørge for, at alt er i orden.
19:17: Jobs nævner opdateringen af signalindikatoren, som de har justeret med den nyeste opdatering. Den viste som bekendt ofte for mange barer – og Jobs siger, at nogle af de andre mobiler muligvis gør det samme. Lyder til at Apple-chefen skyder med skabt mod resten af smartphone-producenterne i aften.
19:13: Apple har testet andre mobiler for samme problem. BlackBerry Bold 9700, HTC Droid Eris (amerikansk udgave af HTC Hero) og Samsung Omnia II skulle lide af lignende problemer – ifølge Apple i hvert fald. Vi havde ikke regnet med at Apple tog dette skridt for at stoppe snakken om iPhone 4’s antenne.
19:12: Ikke overraskende siger han, at det også sker for andre telefoner.
19:11: Ser ud til han kommer ind på det med det samme. Apple har arbejdet hårdt i 22 dage på at løse antenneproblemet, siger Jobs.
19:10: Før Jobs snakker mere om antennen, vil han lave en præsentation på 15 minutter først. Der er allerede solgt tre millioner iPhone 4.
19:08: Steve Jobs indrømmer, at Apple ikke er perfekte. Det har han vist aldrig sagt offentligt før?
19:07: Apple spiller en sang om iPhone 4’s antenne. Steve Jobs kommer på scenen.
19:04: Salen er for en gangs skyld ikke fuld til et Apple-event. Dog skulle der efter sigende være en reporter fra Consumer Reports til stede – det var Consumer Reports der for nyligt lavede en test af iPhone 4’s antenne, og konkluderede, at de ikke ville anbefale folk at købe den.
19:00: Pressemødet er ved at gå i gang. Vi glæder os til at høre, hvad Apple har at sige.
Sidste nye om historien
Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 gik vi et spadestik dybere og bragte historien; HTC, Nokia og RIM: Vores antenner fejler intet – Den videre historie kan du læse her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.