Fart og muskler: Topmodellerne kæmper om smartphone-kronen

Stor test: iPhone 5, Samsung Galaxy S4, HTC One, Sony Xperia Z, BlackBerry Z10, LG Optimus G, Nokia Lumia 920 og Samsung Galaxy Note 2 dyster om smartphone-tronen, når det handler om at være stærkest og hurtigst. Se, hvem vi kårer til vinderen.

Fart og muskler: Topmodellerne kæmper om smartphone-kronen

Batteri

For at måle batteriydeevnen har vi benyttet to forskellige praktiske test – videoafspilning og websurfing. Til videotesten brugte vi Mobils standardmetode, der indebærer, at vi afspiller et 10 timer langt klip via Youube-appen.

Lyden er på max, og opkoblingen er via Wi-Fi. Her gav Samsungs store batterier bonus, og både Galaxy Note 2 og Galaxy S4 klarede over 7 timer.

HTC One og Sony Xperia Z var overraskende svage i dette moment og måtte se sig overhalet af både LG Optimus G og Nokia Lumia 920.

Den lysstærke skærm på HTC One bruger meget strøm, og mobilen gav allerede op efter 3 timer og 40 minutter. iPhone 5 og Blackberry Z10 klarede sig lidt bedre med henholdsvis 3 timer og 45 minutter og 4 timer.

For at måle, hvor længe mobilerne holder til at surfe på nettet, lavede vi en enkel mobilside på et webhotel. Vi brugte en skabelon fra jquerymobile.com, og vi lagde en stor ”opdater”-knap midt på siden og programmerede webhotellet til at gemme alle hentninger i en log.

Via loggen kunne vi aflæse præcis hvornår, de forskellige mobiler gav op, eftersom hver mobil anvender en unik signatur – ”User Agent” – i http-opkaldet. For at holde skærmen i gang og simulere en bruger, der klikker på links, tapede vi en finderspidsstor bid sølvpapir fast på skærmen.

Til sølvpapiret koblede vi en Arduino – en lille styrecomputer – der blev programmeret til at trykke på folien hvert femte sekund. På den måde opfattede mobilerne gentagne tryk på websidens ”opdater”-knap. Testen blev også overvåget manuelt for at fjerne de batteriadvarsler, der dukkede op.

Webtesten belaster ikke processoren særlig meget, men mobilerne med store skærme i forhold til batterikapacitet gav hurtigt op. Nokia Lumia 920 og LG Optimus G holdt cirka 4 timer, mens iPhone 5 klarer næsten en hel dag med uafbrudt surfing.

Samsung Galaxy S4 holdt ikke lige så længe som iPhone 5, når det gælder surfing, men det store forspring efter videotesten er nok til at løbe med den højeste karakter i denne kategori.

Tryk på billedet herunder for at se det i større format.

batteritid

Vinder: Samsung Galaxy S4

Flere nyheder om Samsung Galaxy

Historien døde ikke med det samme. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 27/6/2013 fulgte vi op med artiklen om Asus Padfone Infinity test og pris: Ikke helt så spændende som tidligere – Læs her. Seneste nyheder om Samsung Galaxy kan du læse her..