Verdens første 11ac-router og oplader i lommeformat

D-link lancerer verdens første bærbare 11ac-router med integreret oplader til mobiltelefonen.

Verdens første 11ac-router og oplader i lommeformat

DIR- 510L er designet til rejsende, der ønsker let adgang til hurtigt internet overalt, og da den har indbygget oplader med batteri på 4.000 mAh, kan man også bruge den til at lade mobilen op med.

Den nye 11ac-router og oplader DIR- 510L vejer 154 gram og giver høj hastighed og trådløs frihed.

Lomme-routeren tilbyder flere smarte funktioner, når du rejser. Du kan for eksempel koble alle ønskede enheder trådløst til et Wi-Fi hotspot og via et usb-stik, kan du hurtigt streame og dele dokumenter, film og billeder.

DIR-510L har ikke et indbygget modem, så man skal desuden have et 3G/4G-USB-modem. Alternativt kan man, og det er her det bliver smart og billigt, når man rejser, skabe sit eget netværk med DIR-510L. Er man på et hotel, og der skal betales for internet per bruger, så kan man ved at sætte hotellets ethernet-kabel i DIR510L eller koble enheden til hotellets trådløse forbindelse dele internetforbindelsen til andre enheder.

”Vi har brug for at kunne koble os på internettet når som helst, og derfor stiger behovet for at dele en internetforbindelse med familie eller kolleger også. Flere og flere mobile enheder har fået integreret 11ac-teknologi, og med D-Links nye bærbare router DIR-510L er det hurtigt og nemt at oprette et bærbart Wi-Fi-hotspot”, siger Marco Stenvall, Product Manager Consumer Products, D- Link.

D-Links nye rejse-router har den nyeste trådløse standard (802.11ac), som skulle give fremragende trådløs ydeevne og lynhurtig dataoverførsel. Routeren anvender dual band teknologi og er bagudkompatibel med ældre Wi-Fi-enheder som 11g og 11n.

Hastigheden på 750 Mbit/s opnås ved at kombinere båndbredden på 2,4 GHz og 5 GHz båndene. Hvert frekvensbånd kan anvendes som en separat Wi-Fi-netværk. Det er også muligt at oprette et gæstenetværk til besøgende – så de har adgang til internettet, men ikke dit netværket.

Gratis app til at dele filer

Med mydlink app SharePort til iOS og Android får du adgang til dine dokumenter via en tilsluttet USB-harddisk, så du for eksempel kan streame en video til din tablet eller mobil.

DIR-510L er tilgængelig i butikkerne nu til en vejledende udsalgspris af 895 kroner.

 

Mere til fortællingen

Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 20/2/2014 publicerede redaktionen et indlæg med tematikken Dansk firma blæser til kamp mod høje datapriser i udlandet – 7 øre per MB – Artiklen kan du læse her her. Se de seneste nyhede om temaet her.